Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

selvmord

Jeg er en pige på 15, med en depression, jeg har haft en rigtig god periode i mit liv på det seneste, men er begyndt at få selvmordstanker og er begyndt at cutte igen… Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre… Jeg har planer om sted og hvordan jeg skal begå selvmord, men jeg bliver ved med at tænke på min mor, men jeg ved også at hun vil have jeg har det godt… Hvad nu hvis jeg har det bedre som død end som levende?

Hjælp mig

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Mange tak for dit brev, jeg er glad for at du skriver herind med din bekymring omkring hvordan du går og har det. Det er rigtigt godt at du beder om hjælp, for det har man både brug for og krav på, når man har det sådan som du beskriver.

Det lyder som om at du tidligere har haft det dårligt og være deprimeret og så har haft en periode hvor det har gået bedre, men at du nu igen føler at der kommer en dårlig periode - er det mon rigtigt? Jeg tænker også om du mon ved hvad der gjorde at den periode du lige har været i, var bedre. Om det var pga. nogle særlige hændelser, mennesker eller om du har fået noget behandling som du oplevede virkede? Vil du kunne opsøge nogle af disse ting igen og se om de kan hjælpe dig? 

Jeg tænker det er meget vigtigt, at du får fortalt din mor om hvordan du har det - at du er begyndt at have selvmordstanker og at du er begyndt at cutte igen. Det er vigtigt, du får den hjælp du har brug for, i forhold til at tackle trangen til cutting og tankerne om selvmord.

Det kan også være der er andre voksne du har lettere ved at betro dig til, så synes jeg du skal prøve det, men prøv først at tale med din mor, hvis du kan det?

Hvis du har svært ved at tale om det, kan du også skrive et brev om hvordan du har det og give det til din mor eller en anden voksen du er tryg ved.

Du skriver at du går og tænker på om du mon har det bedre død end levende. Jeg tænker de tanker skyldes depressionen og at du, med den rette hjælp, godt vil kunne få det bedre og mærke at livet ikke kun er svært - måske kan du stadig huske små positive glimt fra den periode hvor det gik bedre eller inden du blev ramt af depression? 

Har du talt med fagfolk om at du er ved at få det dårligt igen? Hvis ikke så vil jeg anbefale dig at få din mor eller en anden voksen til at hjælpe dig med at komme afsted til lægen, så du ikke skal klare det hele selv, for når man har en depression så er professionel hjælp ofte nødvendigt.

Du er altid meget velkommen til at ringe anonymt til Børnetelefonen på telefon: 116 111 (eller få rådgivning via sms eller chat) når du får triste tanker eller har lyst til en snak. Der findes også en rådgivningsside hvor man kan søge hjælp i forhold til cutting. Du kan læse mere om det på www.selvskade.dk. 

Jeg vil lige afslutningsvis rose dig rigtigt meget for at række hånden ud efter hjælp - og opmuntre dig til at bruge den styrke til at søge den nødvendige hjælp i dit netværk og hos lægen.

Mange kærlige og varme hilsner fra Børnetelefonen. 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat