Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige pige

Jeg kan godt se, at der virkelig er rod rundt omkring dig – rod som gør dig ondt. Man kan blive meget træt af rod i sin familie. Jeg får indtryk af, at noget af det, der gør allermest ondt, er at du oplever, at ingen lytter til dig eller ser, hvordan du har det.

Du beskriver meget tydeligt, at du ikke kan holde det ud, og vil væk. Det er så godt, at du kan mærke, hvad du kan holde til og ikke kan holde til. Det er så vigtigt og klogt, at du har skrevet til os, for at bede om hjælp. Vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig.

Du fortæller, at du ikke har en i din nærmeste familie, du kan tale med – Er det rigtigt forstået? De voksne i din familie har pligt til at sørge ordentligt for dig. De skal lytte til dig og prøve at forstå, hvad du har brug for. Dine voksne har også pligt til at give dig omsorg, så du føler dig tryg og holdt af, og får den omsorg, du har brug for.

Hvis ikke du oplever at din nærmeste familie giver dig den omsorg, må vi prøve at finde en voksen udenfor.

Hvis nu du skulle tale med en voksen udenfor familien, hvem kunne du så tænke dig, det skulle være? Kunne der være en nabo, en lærer eller pædagog, en venindes forældre eller en længere ude i din familie (moster,tante, bedsteforældre ). Én du har tillid til, som du kan tale med?

Du er 13 år, og kan ikke have ansvaret alene for at få orden i det, du kalder,”rod i din familie”.

Det vigtigste for dig lige nu, er derfor, at du hurtigst muligt får en voksen at tale med. En voksen du kan vende tilbage til. En voksen som forstår at hjælpe dig til at få en bedre, mere rolig, tryg og god hverdag. Det er tydeligt, at du har brug for hjælp. Du har også ret til hjælp.

Du skal vide at skolen har pligt til at hjælpe elever, der føler sig utilpas. Lærerne skal fx sørge for, at ingen bliver mobbet. De skal sørge for, at alle elever har det godt og kan føle sig frie og trygge i skolen. Lærerne har også pligt til at lytte til, hvad du har på hjerte i denne sag, og hjælpe dig videre til èn, som kan være der for dig.

Hvis du kender en lærer, du er glad for, har tillid til og tør spørge, så prøv om du kan gøre det. Hvad mon du tænker om det?

Måske kan det også være en idé for dig at ringe til Børnetelefonen på tlf. 116111. Her sidder dygtige rådgivere, som du kan tale med om alt det, du tænker på. De lytter til, hvordan du har det og at du gerne vil have hjælp. Det er gratis og anonymt. Kun I to hører, hvad I taler om.

Hvis du ønsker det, kan Børnetelefonen også hjælpe dig med en henvisning til “Anonym rådgivning for børn og unge” som kan hjælpe børn og unge med familieproblemer. Hvis du vil vide mere så klik HER og på linket der kommer frem.

Du kan også få en bisidder gennem BrøneTelefonen.

En bisidder fra BørneTelefonen er en voksen, som kan gå med dig til møder i kommunen, når du skal fortælle om, hvordan du har det.

Bisidderen kan gå med dig for at støtte dig og hjælpe dig med at få sagt de ting, som du synes er vigtige.

En bisidder kender også meget til børns rettigheder og kan derfor også fortælle dig om de rettigheder, du har.

Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, der har haft det svært, med at få den hjælp de har brug for. Hvis du ringer til BørneTelefonen, kan de fortælle mere om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig. Du kan også læse mere her: Bisidder fra BørneTelefonen

Jeg håber, du kan bruge mit svar til at møde en voksen, der både kan og vil lytte til dig. Du har gjort et stort arbejde selv for at være god ved dig. Det kan du være stolt af.

Kærlig hilsen Børnetelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat