seksuelt overgreb og alt muigit andet

kære børenbravekassen

jeg er en pige på 17 år der har en masse propemler. det skal lige sigse at jeg er ordblind, så jeg undskyler for mine stavefaje, men jeg har da lært at læse så det vil ikke blive nåde proplem at læse savet. men ud over af være ordblind har jeg også et slag handicap der går ud på at min rygsøjlen er skæv,men man kan ikke se det når jeg har tøj på.

men her er mit proplem da jeg var en lille pige (nok mellem 4 eller 10) fik jeg et sambud og fortaltd en historie til min mor der halede om min far(om at han har gjort ting og sager på mig), da min mor fik det af vide bliv hun ked af det, men også vræd. på det tidpunkt bode de ikke samme og jeg så nok min far hver anden weegent,. men jeg har fåde af vide af min mor at hun ikke fik mig tække da hun sysen det var syndt for mig.

min mor siger at hun da hun bodet samme med min far,var han volie og slå min mor, men at han også tit også var fuld når han var hjemme. Hun siger også at min farfar var en underli mand der ikke gav min far særeli gode opdavse f.i.k. Den enden dag lade ham selv bestemme hvornår han vil i seng tid, og den anden dag lade ham komme i seng ved 7 tinden.

Men for ciaka 2 år sinden da jeg gik på efter skole begynte jeg at blive intersære i min famlile fra min fars sinden, det skal lige siges at jeg har to store broreder som er fra min fars sinde. Jeg hade set på facebook at de søget mig som ven,og da jeg altid har gjort som min mor sage hade jeg svært med at tage faldet men tænke af det kunne jo ikke skade nåde at jeg kontaker dem, men så begyndet de at skive søde hilsner til mig (blandt at de har svandet mig), og jeg blive riget glad,men også begymter da jeg ved at min mor ikke vil blive gald for det, men jeg føldet at det var så sværdt at sige ting til hin og jeg vil så gæren sakke med dem, men efter nogle dage gav jeg dem mit nummer, og så sakke jeg med dem, og det var riget radt, og nogle uger sener aftalte jeg at mødse med en af dem og da jeg mødet ham syndes jeg at kunne se lidt i mig selv, og jeg fik følesn at det er her jeg tilhøre.

Men efter nolge månder hade jeg stadi ikke fortlate det til hin, men jeg kender min mor, og jeg har altid frøldt, at jeg ikke kunne sakke med hin om mine tanker og følser især ikke sige hinne imod. Men så en dag opdage min lille søster at jeg hade dem på facebook,og hun sage det til min stor bror, der lidt sener sage til mig at, hvis jeg ikke sage det, så vil han sige det til min mor. Men jeg føldet ikke at jeg kunne sige det, så det gjorde han.

Da min mor fant ud af det vil hun sakke ved spise bordet imens vi fik aften mad, hun spudet hvorfor og jeg forkalret det jeg hade føldt men enden jeg kunne nå at sakke færdi hammer hun sin hånd ned i bordt, og sage hvordan jeg kunne finde på saden nåde og mange ander ting. Så efter den oplevese pøvet jeg at lade vær, med at have kontak med dem men det mislykkes for jeg vil så grend sakke med dem, og min mor fandt du af det igen. Så hun tavn mig til at lade vær med at ha dem på min venneliste.

Så her da jeg skulle starde på en ny skole fik jeg lyst til at sige mig lille henmilghed da jeg på tids punket føldet jeg at jeg skulle startde på en frask, og jeg hvade føldet at af jeg mærste ikke kunne det meger alt det der henmlige pis. Jeg tror også at jeg har lavet selvskade, men merner psyksik da jeg har varet samme med en der hade dame på. Jeg tror jeg gjorde det fordi jeg hvade sikdt med mig selv,men også fordi det var den måde så jeg kunne starfed mig selv på, og at det på den måde gjorde det semst orndt på.

Jeg er riget ked af det jeg har gjort og jeg kan ikke lide mig selv menger, jeg ved ikke om jeg over har kunne. Jeg har så længe føldt at når jeg går i byen at alle kigge på mig og sysen jeg er grame. Og jeg fløler at folk ved det jeg har gjort og sakker grimt om mig, og ikke kan li mig(men det kan jeg jo godt forstå). Jeg har det så dorglit at jeg nogle garnne tænker på selvmord, for jeg gider ikke radit menger. For mig mor har kaldt mig for min far.

Men er det okey at jeg føller som jeg gør ? Fordi jeg føller ikke at jeg må. I sær når jeg føller at der er ander der har det været end mig. Men hvis i vil hjælpe mig, er der så en måde jeg kan få hjæpe på unden min mor ved det ? For sit jeg pågvet på at få hjæp af min mor så kaldet hun mig for min far.

Men hvordan vedjjeg overhodet om det jeg har sangt om min far er riget ? Men undskyle at jeg ikke har ringe til jeg i stædet for, men jeg er bange for at hun skal opdage det hvis jeg ringet.