Hej Pige på 14 år
Du fortæller i dit brev om noget, jeg ved, at mange andre også kender. Der er nemlig rigtig mange børn og unge, der desværre oplever, at deres mor eller far vælger at gå fra en kæreste, som man selv er blevet rigtig knyttet til.
Det kan være rigtig hårdt at savne. Og særligt når det er en, man ikke har mulighed for at holde kontakten med. Og sådan er det jo desværre tit med ens papfar, papmor eller papsøskende. Selvom man kan holde lige så meget af dem som af sin egen familie, så er det desværre ikke altid, at de voksne tænker på, at lave nogle aftaler, så man stadig kan holde kontakt. Nogle gange er det endda også sådan, at de voksne er blevet så uvenner, at de slet ikke vil have noget med hinanden at gøre. Men, det ændrer jo ikke på, at man stadig selv kan have følelser for sin papfamilie. Det gør det desværre bare værre – for så kan man heller ikke rigtig tale med sin mor eller far om savnet.
Jeg ser det sådan, at når mennesker mødes, så bliver vi forbundet med bånd. Alt efter hvor lang tid man har kendt hinanden, eller hvor tæt man har været, jo stærkere bliver båndet. Og båndet behøves ikke at blive mindre af, at man ikke har set hinanden i lang tid.
Du tænker på din mors kæreste hver dag – derfor tænker jeg at båndet mellem jer må have været stærkt- Det må have været en udfordring for dig at savne ham og ikke kunne gøre noget ved det. Det er derfor også godt, at du har valgt, at gøre noget ved det nu.
Først og fremmest synes jeg, at det er rigtigt vigtigt, at dine tanker og følelser bliver udtrykt. Du skal ikke gå alene med savnet.
Nu ved jeg jo ikke, hvordan du har det med din mor. Men kunne du fortælle hende, at du savner hendes gamle kæreste?
Måske er du ldit bange for at sige det til hende? Måske fordi du ved, at hun har været uvenner med den gamle kæreste? Eller fordi du så tror, at hun vil tænke, at du ikke kan lide hendes nye kæreste. Det kan også være, at du er bange for, at hendes nye kæreste bliver jaloux?
Men… alt det handler jo om de voksne. Og ikke om dine følelser og dit forhold til din mors gamle kæreste. For selvom din mor måske er uvenner med sin gamle kæreste, så ændrer det jo ikke på, at han har været god ved dig. Og at I har et tæt bånd. Du savner ham, fordi I kom til at betyde noget for hinanden. Hvilket ikke betyder, at du ikke også holder af din mors nye kæreste. Det er vigtigt, at skille tingene ad.
Jeg ved, at der er andre unge og børn, som stadig ser deres forældres tidligere kærester. Nogle mødes et par gange om måneden og laver noget sammen. Andre kommer på weekend hos deres papfamilie. Der er også nogle der bare mødes på en cafe et par gange om året. Og andre igen holder bare kontakten på de sociale medier. Men det kan godt lade sig gøre at have kontakt.
Selvom det er 5 år siden, din mor og hendes kæreste gik fra hinanden, så er båndet stadig stærk. Mit råd til dig er derfor, at du bliver nødt til at finde ud af, hvad der er på den anden side af båndet.
Du kunne starte med at snakke med din mor om, at du gerne vil genoptage kontakten. Og du kunne måske fortælle hende det, ved at starte med at vise hende dit brev hertil og mit svar? Det kan være starten på en god snak.
Med hjælp fra din mor kunne du så finde hans kontaktoplysninger – fx hans telefonnummer eller Facebookside. Og så kunne du skrive til ham og høre, om han måske ville have lyst til at mødes med dig? Det kunne være sammen med din mor eller uden.
Det kan være, at han har lyst til at mødes. Det kan også være, at han ikke vil. Men det ved ingen af os, før du prøver. Lige meget hvad han siger, så kan det måske give dig lidt ro, at du får gjort det, du har tænkt på i 5 år.
Du virker som en rigtig sød pige med ben i næsen. Derfor håber jeg, at du med dette svar føler dig klar til at tage det næste skridt og få talt med din mor. Uanset om du kontakter den gamle kæreste eller ej, så tænker jeg nemlig, at det vil være godt for dig, at din mor ved, at du savner. At dele savnet hjælper nemlig tit i sig selv.
Kærligste tanker
BørneTelefonen.