Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

savner min far

hej allesammen jeg er en pige på 11 år.

Da jeg var 1 år blev mine forælder skilt så de har næsten været skilt hele mit liv for ca 34 år siden fandt min far sig en kæreste de fik sig et barn sammen de bor i Aarhus og jeg bor i Ansager så der er rat langt der opned.

Det var faktisk meningen jeg skulle være sammen med ham hver anden weekend men han aflyser næsten hele tiden og jeg er så ked af det hele tiden. HJÆLP mig

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Tusind tak for dit brev.

Jeg kan godt forstå, du savner din far og er ked af, at han aflyser jeres aftaler ofte. Jeg tænker på, om han ved, hvor meget du savner ham.

Har du forsøgt at tale med din far om det? Har du fortalt ham, at du er ked af han aflyser, og at I ikke ses så tit? Du er god til at beskrive, hvordan du har det. Det er klart for mig, at det ikke kan føles let. Ville du på samme måde turde skrive et brev til din far?

Hvad siger din mor til det? Kan du tale med hende om det? Måske hun kan tage snakken med din far og hjælpe dig på den måde? Eller måske har du en faster, du kan tale med – eller en anden i familien? Hvem kan du få øje på, du kan sige det til?

Det kan være rigtig svært at ses, når der er et stykke imellem jer. Men jeg håber og tror på at din far vil gøre en større indsats for, at det kan lykkedes for jer.

Det er vigtigt, du får ham fortalt, at du er ked af det. For hvordan skal han ellers vide det? Hvis du har svært ved at fortælle ham det, så kunne du som nævnt skrive et brev til ham? Og måske bruge vores:Guide: skriv det til nogen

Jeg håber meget på at du får snakket med din far og i sammen finder en god løsning på jeres samvær.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat