Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sårer min mor

Hej

Springer direkte til problemet.

Jeg er teenager og har mine humørsvingninger. Det går tit ud over min mor.

Jeg kan hurtigt blive sur eller irriteret på min mor, og derfor kan jeg måske svare hende lidt surt eller endda ondt.

Det er ik min mening, men hun bliver ked af det og det gør jeg også. Det er ikke min skyld. Jeg kan ikke kontrollere det, men det at høre min mor græde gør ondt, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg vil rigtig gerne stoppe med at være irriteret og finde en god og ordentlig måde at sige undskyld på. Helst uden for mange følelsesmæssige tårer.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år. 

Det er en meget moden tankegang du har. Det er rigtig sejt, at du også ser tingene fra din mors perspektiv. Når man kan se forskellige situationer fra flere forskellige synsvinkler, så har man altså en rigtig god egenskab. Så den egenskab skal du være rigtig glad for, at du har. 

Jeg synes, at du skal fortælle din mor, at det ikke er din mening at gøre hende ked af det. Du kan måske sige til hende, at du godt ved, at du har mange humørsvingninger og at du godt ved, at det tit går ud over hende. Du kan også sige, at det du siger ikke skal forstås, så surt som det lyder. Hvis det er sådan du har det?

Hvis du fortæller din mor de her ting, så tror jeg, at hun vil forstå dig lidt bedre og så kan det være, at hun ikke bliver så ked af det. 

Når man er teenager, så har man nogle konflikter med sine forældre. Når konflikterne opstår, så er det vigtigt, at man kan tilgive, når de er overstået. Hvis du føler, at du har været urimelig over for din mor, så kunne du give hende et lille kram eller sige til hende, at du godt ved, at det gik lidt for vidt. 

Dig og din mor kunne også aftale et stop-ord, når jeres konflikter bliver for store. Det kan f.eks. bare være 'stop' - 'pause'. Hvis I aftaler det, så kan din mor sige stop, hvis det bliver for  meget og du kan selvfølgelig også sige 'stop'  til hende, hvis det bliver for meget. Hvis der bliver sagt stop, så kan I gå være for sig i X antal minutter og så snakke sammen igen senere. På den måde undgår man at sige en masse ting til hinanden, som man kan kommer til at fortryde. Måske kan I endda også aftale, hvordan I taler sammen bagefter. Fx at begge tager et passende ansvar for det, der skeet og man kigger fremad - altså hvordan kan I fremover tale om det emne, der bragte strærke svingerne eller at det ok at diskutere forskelle i holdninger...men, at I helst skal gøre det på måder, der er gode at komme videre fra. Og I finder ud af, hvilke veje, der virker for jer.

Angående det med de følelsesmæssige tårer, så kan det måske ikke helt undgås. Det kan være, at I begge kniber en tåre første gang I snakker sammen om de her ting. Når I så har fået snakket det i gennem, så tror jeg, at I godt kan klare jeres konflikter uden det behøver blive meget følelsesmæssigt eller også kan I netop klare, at det er følelsesmæssige.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd. Husk det er helt normalt at skændes lidt med sin mor. At være uenige er også en måde at diskutere forskellige holdninger og blive klogere på sig selv og andre.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat