Kære anonym,
Jeg synes, det er rigtig godt, at du skriver herind for det lyder som om, der er kommet en 'surhed' på besøg i dit liv, som du har rigtig svær ved at slippe.
Du skriver, at du ikke ved, hvorfor du bliver grebet af surhed. Jeg bliver nysgerrig på, hvor længe du har haft det sådan her? Har det stået på længe eller er det kommet for nyligt? Hvis det er noget, du ikke tidligere har oplevet, tænker jeg, at du skal blive nysgerrig på, hvad det er, der har inviteret surheden ind i dit liv. Måske er der noget der forvirrer eller frustrerer dig for tiden? Måske kan du også prøve at finde ud af, hvornår du mærker at surheden rammer dig. Bliver du sur over alting, eller fylder du det mest, når noget er vigtigt for dig?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at du er i en alder, hvor der begynder at ske en masse både indeni og udenpå. Du er på vej til at blive teenager og mange unge fortæller, at det er en svær tid, fordi man hverken føler sig som barn eller voksen. Desuden er teenageårene også en tid, hvor man kan opleve at omgivelserne måske også stiller nye og andre krav til en. Endelig kan det skabe forvirring, at kroppen ændrer sig, og at man, i takt med at man bliver ældre, tænker mere over tingene på andre måder end før. Tænker du, at det også er noget af det, der kan påvirke, hvordan du har det, eller er det mon noget helt andet, der er på spil?
Du nævner flere gange, at du ikke ved, hvad du fejler. Jeg tænker ikke, at du fejler noget. Til gengæld tænker jeg, at det er bekymrende, at du tager kvælertag på dig selv, og at du river dig selv i vrede. Jeg bliver nysgerrig på, om der mon er nogen, der ved, at du oplever en surhed eller vrede? Jeg tænker, at det er vigtigt ikke at gå med disse følelser alene. Måske vil du kunne finde modet til at tale med en af dine forældre om det eller måske er der en anden voksen, du stoler på, som det kunne være rart at tale med om det.
Det kan være vanskeligt at vide, hvordan man skal forklare sine følelser. Jeg tænker, at du kan overveje at vise dit brev og mit svar eller måske blot begynde med at fortælle, at du ikke har det så godt for tiden. Ofte kan det at sige højt, hvordan man har det - være første skridt på vejen til at få det lidt bedre.
Hvis du tænker, at det er vanskeligt at tale med nogen, du kender, er du også altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive ind på chatten.
Jeg ønsker dig alt det bedste
Med venlig hilsen
BørneTelefonen
