Kære du
Når jeg læser dit brev, er det tydeligt, at du har en stor styrke. Din styrke er, at du er åben og involverer andre mennesker, når du har det svært.
Du har talt med din far. Du har talt med din veninde. Og du har talt med din lærer.
Det er rigtig godt. Og hvis jeg hurtigt skulle svare på dit spørgsmål om, “hvordan får jeg det bedre i min hverdag, og hvordan lære man at føle sig tryk?”, så ville mit svar være: Gør mere af det, du allerede gør – tal med dem omkring dig.
Men, jeg behøver jo ikke svare dig hurtigt. Jeg kan sætte lidt flere ord på – så derfor uddyber jeg lige mit svar lidt.
Du mærker i skolen, at du kommer til at sammenligne familier. Og åh, alle ved, hvor hårdt det er at sammenligne. De andres familier ser så perfekte ud. Og det får bare ens egen familie til at se endnu værre ud.
Du skriver dog noget meget klogt, når du skriver: ALLE min gode (og mindre gode) venner har perfekte familier-sådan ser det hvert fald ud udefra.
For det er lige præcis sådan, det er – det ser bare sådan ud. De fleste familier har noget at kæmpe med. Og jeg tror ikke, der findes perfekte familier. Det er bare så nemt at tro, når man kun kigger på familien ude fra.
Tror du ikke, at der også er nogen, der tænker, at du har noget, de gerne vil have? Fx lyder dit forhold til din far som godt og åbent. Og sådan er det jo ikke alle, der har det med deres far.
Når det så er sagt, så ved jeg godt, at det kan være ekstra hårdt at vokse op med en lillesøster med autisme. Som du så fint beskriver i dit brev, så påvirker det hele familien.
Du føler faktisk, at du ikke kan være en besværlig teenager på grund af det. Og jeg tror, du har det sådan, fordi du kan mærke, at dine forældre bruger mange kræfter på din søster. Måske vil du ikke give dem ekstra problemer?
Selvom du ikke er syg som din søster, så er det ikke godt, hvis du hele tiden pakker dine følelser væk og ikke deler dem med dine forældre. Det lyder næsten som om, du føler dig lidt overset.
Men som alle andre børn, så har du også brug dine forældre.
Måske skulle du tale med dine forældre om, hvordan du får mere alenetid med dem? Måske kan I aftale dage, hvor du og din far, eller du og din mor er sammen. Så I får tid til at hygge jer og ro til, at du kan fortælle, hvordan du har det.
Det er ikke sikkert, at du hver gang har brug for altid at tale om noget særligt – men bare det at vide, at man har tid sammen kan give ro og tryghed.
Når man har en søster med autisme, kan man være bange for selv at være besværlig. Og som storesøster til en syg søster, kan man derfor blive alt for hensynsfuld og hjælpsom.
Det er på mange måder godt at tage hensyn. Men når man har en syg søster, kan det tage overhånd. Derfor kan det være en god ide at øve sig på at tage hensyn til sig selv. Øve sig i at tænke: Nu handler det om mig – hvad kunne jeg tænke mig.
Jeg ved, at det kan være svært, hvis man er vant til at tage meget hensyn. Men hvis ens lærer og forældre støtter en i det, så bliver det tit nemmere. Mon det er noget, du kan tale med din far og din lærer om?
Du bliver snart teenager, og du har helt ret – som storesøster skal man vænne forældrene til at være forældre til en teenager. Det er ikke altid let. Ens forældre kan godt glemme, hvordan det er at være teenager. Eller se på en, som om man stadig er lille.
Derfor må man nogle gange “opdrage” lidt på ens forældre. Altså fx sige til dem: Nu glemmer du vist, at jeg er teenager. Eller: Husk lige tilbage på dengang du selv var teenager.
Der findes også gode bøger om det at være teenager. Måske skulle du låne sådan en og vise den til dine forældre. Eller bare lade den ligge fremme på bordet.
På nogle skoler er der små foredrag for forældrene om livet med en teenager. Måske også på din skole? Så kan du sige til dine forældre, at det betyder meget for dig, hvis de tager med.
Du skriver i brevet, at du følte en stor lettelse, da du endelig fik talt med din lærer. Og at det var et stort skridt i den rigtige retning.
Jeg er helt enig. Det er et stort og godt skridt i den rigtige retning.
Jeg håber derfor, at du vil fortsætte med at tale med både din lærer og din far og andre omkring dig, så du kan få det bedre.
Mange tanker til dig og kærlig hilsen
BørneTelefonen
