Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Rettigheder?

Kæreste dudes.

Jeg er en pige på 13 år, og jeg bor hos min far.

Jeg har ikke set min mor i snart 5 år men jeg vil rigtig gerne bo hos hende, problemet er bare at jeg ikke kender mine rettigheder så jeg ved ikke hvordan jeg kan komme hjem og bo hos hende.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit brev. Hvor er det fint at du skriver herind når du er i tvivl om dine rettigheder.

Jeg er ked af at høre, at du ikke har set din mor i 5 år og jeg kan godt forstå, hvis du savner hende om gerne vil se hende. Mon I har kontakt til hinanden? 

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt at du taler med både din mor og far om, hvordan du har det og om dit ønske om at bo hos din mor. Måske I sammen kan finde en løsning om at du evt.  skal være hos din mor noget af tiden?

Det kan også være du har en oplevelse af, at dine forældre ikke kan enes eller at de slet ikke snakker sammen. Derfor er det også vigtigt, at du ved at du som barn har nogle rettigheder:

Når man er fyldt 10 år har man noget, der hedder barnets intiativret. Det vil sige at du har ret til at blive hørt og fortælle, hvor du gerne vil bo eller hvis der er andre ting, du gerne vil have ændret. Du kan læse mere om din inititiv ret i boksen, og også om dine muligheder for at få en bisidder fra BørneTelefonen med til møde i Statsforvaltningen.

Det er oftest bedst at prøve at snakke med sine forældre om sine ønsker, men nogle gange kan det være rigtigt svært.

Du kan også ringe til Børnenes skilsmissetelefon i Statsforvaltningen på 20 60 0550, her kan du også rådgivning om dine rettigheder og muligheder.

Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive til os igen eller til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat