råd?

Kære du,

tak for dit fine brev, hvor du beskriver hvordan det er at leve i din familie. Du stiller spørgsmålstegn ved, om det er normalt at der forekommer vold i familier. Svaret til dit spørgsmål er nej og at det ikke er i orden at din mor slår – uanset hvad du eller din søster har gjort. Når det er sagt, er der desværre børn og unge der ligesom dig oplever vold i hjemmet. Det er ulovligt og mange familier har behov for hjælp til at få det stoppet.

Du fortæller, det vist er diagnosen GUA du har fået og du har fået at vide at man så har svært ved at føle empati. Det virker nu til at du bekymrer dig for din søster og det fortæller mig at du er empatisk. At du ikke føler skyld, når din mor bliver ked af at du nævner volden, tænker jeg ikke har noget med diagnosen at gøre. Jeg tænker nærmere at du forsøger at få din mor til at tænke over hvad hun gør mod jer. Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at bo et andet sted. Men jeg læser mig til at du har behov for hjælp til at ændre situationen i jeres familie, således at det bliver rarere for jer alle sammen at være derhjemme.

Du skriver at du ikke tør fortælle nogen, hvad der foregår derhjemme, af frygt for du så skal bo et andet sted. Det kan jeg godt forstå. Men samtidig er det rigtig vigtigt at familien får hjælp, så du kan få en hverdag med sikre og tydelige rammer. Når man får stillet diagnosen GUA, har man bl.a brug et skældudfrit miljø, hvor man anerkendes og accepteres. For at skabe dette har din mor brug for hjælp. Denne hjælp kan hun få ved bl.a. at kontakte kommunen, som jeg også synes du skriver, hun er igang med? Det kan føles utrygt, hvad der lige kommer til at ske, men du kan blive klogere på dette, ved selv at komme på banen. Du har allerede taget et stort skridt og vist mod ved at skrive til os. Derfor vil jeg foreslå du overvejer at bruge dette mod til at tale med nogen, om hvordan det er at være dig i familien, så I alle kan få hjælp. Hvis du overhovedet skulle overveje at sige det til nogen, hvem ville det så være? Måske et familiemedlem, en lærer eller en helt tredje? For nogle børn og unge kan det være lettere at skrive det ned eller måske at vise dit brev og mit svar.

Hvad der kommer præcis til at ske, når kommunen er indover, kan jeg ikke sige med sikkerhed, men en ting er sikkert, de vil se hvilke muligheder der er for, at både du, din søster og mor kan få en hverdag, hvor der ikke er vold og hvor du bedre trives. For nogen børn, kan det faktisk være rart at få fx en aflastningsfamilie at komme i ind imellem, eller en støtte/kontaktperson, som kan hjælpe en i dagligdagen, når der opstår ting, der er svære, hvad tænker du om det jeg skriver?

Det kan også være at du er fast besluttet på ikke at sige det til nogen du kender lige nu. Hvis du har det på den måde, tænker jeg at du skal overveje om Børns Vilkårs bisidderordning kunne være noget for dig. En bisidder er en voksen, der kender lovgivningen og som kan hjælpe dig i dine samtaler med kommunen. Bisidderordningen er gratis og bisidderen støtter barnet eller den unge i at fortælle deres historie, så de kan få hjælp. Du kan læse mere om bisidderordningen på https://bornetelefonen.dk/bisidder.

Husk at du er velkommen til at ringe ind til børnetelefonen på 116 111 eller skrive enten på SMS'en eller chatten, her sidder rådgivere klar, der rigtig gerne vil lytte og hjælpe dig videre.

De bedste hilsner

Børnetelefonen