Psykisk vold i hjemmet – Hvad skal jeg gøre?

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev. Jeg er glad for at du skriver og beder om hjælp, for det lyder bestemt ikke som om, at det er rart at være dig derhjemme i øjeblikket.

Jeg forstår godt at du kan være i tvivl om hvilke konsekvenser det har at bede kommunen om hjælp. Men jeg har samtidig SÅ meget forståelse for at det kan være svært for dig at bo hjemme hos din mor, når hun behandler dig som du beskriver. Og især også når hun ignorerer de problemer det giver dig i forhold til at have angst og depression.

Der er mange unge mennesker, der fortæller om at det kan være svært at flytte hjem igen efter et efterskoleår. Efter at være blevet mere selvstændig og “sig selv”,  kan der opstå problemer og konflikter, når man skal tilbage til reglerne derhjemme. Mon du genkender det?

Dog lyder det til at have været rigtig svært hjemme hos dig i flere år. Måske har dit efterskoleår bare været en “pause” fra problemerne. Uanset hvad er din mors adfærd i forhold til at kalde dig grimme ting, er slet ikke i orden.

Jeg vil gerne forsøge at komme med ideer til hvad du kan gøre ved det, og hvordan du kan få hjælp.

Jeg forstår at du allerede har undersøgt og overvejet hvilke muligheder der er for at flytte hjemmefra. Det fortæller mig at du er enormt handlekraftig, og er god til at søge viden selv. Det er en kæmpe styrke. Jeg ser derfor også dit brev som et tydeligt råb om hjælp.

Samtidig har du også forsøgt at snakke med din mor, uden du oplever at hun lytter eller forstår, hvad du mener. Måske hun har en helt anderledes oplevelse? og i stedet oplever at du beskylder hende for at gøre ting hun ikke selv synes at hun gør? Mange forældre fortæller at det er svært at forstå deres store børn …. og tit er det faktisk nødvendigt at en familie får hjælp fra andre, måske kommunen, for at kunne få et bedre forhold til hinanden.

Jeg synes derfor at det er ret ansvarsfuldt og modent af dig at række hånden ud og bede om hjælp. Det fortæller mig at du ønsker at være glad og have det godt. Men også at du er en omsorgsfuld søster, idet du har tanke for din bror i denne situation.

Jeg tænker at der vil være en ret god chance for at en anden voksen/kommunen vil have samme opfattelse, hvis du kontakter dem. De har pligt til at forsøge at hjælpe en 16-årig pige der ringer og beder om hjælp, uanset hvad de så ender med at konkludere. Den socialrådgiver som du taler med, er jo netop ansat til hjælpe børn og unge med at have det godt. Husk på det.

Jeg synes at du skal stille samme spørgsmål til den du taler med, som du stillet her i brevet. Hvis du synes at det er svært at sige at det handler om DIG til at starte med, kan du måske sige at du ringer på vegne af en veninde…? Så kan du dernæst vurdere hvad næste skridt er. Altså om du skal ringe op igen, eller være ærlig og sige at du gerne vil have hjælp.

Men jeg ved i hvert fald at kommunen ikke sådan uden videre flytter dig hjemmefra. Det vil være allersidste løsning. Jeg tænker at man vil forsøge at hjælpe både dig og din mor, så I kan få et bedre forhold.

Det ER stadig din mor er den voksne af jer to, og det er faktisk hendes opgave at passe på dig og være der for dig. Men måske er der brug for hjælp til at hun kan.

For du har nemlig ret til at give udtryk for såvel dine følelser og dine synspunkter. Du har ret til at blive hørt og respekteret for dine meninger. Og du har også ret til privatliv. Alt sammen det som du oplever din mor ikke følger.

Men de sammen rettigheder  gør sig gældende når du deler dine oplevelser kommunen/en socialrådgiver. Jeg ved at de også kender til børns rettigheder, og derfor respekterer dem.

I forhold til dine rettigheder, når der er vold i familien – også psykisk som du beskriver det – kan du læse mere om her: Vold i familien – dine rettigheder. Her kan du også læse om muligheden for at få en bisidder fra Børns Vilkår. En bisidder er en voksen som kan komme og være med dig, hvis du fx skal ned til kommunen for at tale mere med dem. Det kan du læse mere om her: Bisidder.

Jeg håber for dig at du finder modet til at bede om hjælp efter dette svar.  Jeg tror på at du kan, for allerede nu har du taget første skridt ved at skrive til os.

Men hvis du har brug for at tale med én, inden du er helt klar til at kontakte kommunen, så er du meget velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen på nr. 116111. På den måde kan du også øve dig lidt i hvordan det er at ringe op. Du er helt anonym her.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen