Psykisk syg mor
Hej BørneTelefonen.
Har i et par år nu ikke været tilpas i mit liv. Jeg har det rigtig svært med en mor som er psykisk syg. Hun var for nogle år siden indlagt på en psykiatrisk afdeling/psykiatrisk hospital i lidt over en måned. Hun blev indlagt med en stor depression og personlighedsforstyrrelser.
Lige de sidste år her har jeg gået rundt og tænkt over om min mor er blevet rask? Min far og hele min fars familie kan godt se hun er syg, meget syg! Men hvis det er nogle fra min mors side kan de slet ikke se noget.
Jeg har gået hos mindst 2 forskellige psykologer og mindst snakket med 7 forskellige socialrådgiver inde for kommunen. Jeg må ærligt indrømme at jeg syntes de alle sammen er nogle røvhuller. De har haft min familiesaga i hænderne i ca 3 år nu og der er sket nul og niks.
Min far er også stik hamrende tosset på dem og han har opgivet fuldstændig hjælp fra dem. De er håbløse! Selv min lærer måtte blande sig fordi de syntes det simpelhent var for uacceptabelt, og at de er intet bedre talt end svigtende overfor mig. At jeg bliver sat i en stol og skal fortælle hele min historie forfra til alle de forskellige rådgivere.
Jeg har det sidste halve år givet op, og har valgt fuldstændigt ikke at gide og snakke med nogle af dem mere eller have noget med dem og deres arbejde at gøre længere.
Er så forvirret og rigtig ked af det. Det rigtig svært for mig at forklarer alle de ting, jeg gerne ville og især når jeg skal skrive det, for der er 1000 ting/tanker.
Jeg har oplevet nogle rigtig ubehagelige oplevelser med min mor. Kort sagt er jeg nogle gange blevet slået, fået en lussing og spyttet lige i ansigtet.
Min holdning hælder allermest selv til af min mor hun er syg, men når der så er endelig nogle der spørg mig om at jeg feks skal nævne hvad hun gør kan jeg ikke komme med noget.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og lige nu når jeg sidder og skriver dette føler jeg mig virkelig tabt med ord.
Jeg kan ikke forklarer det bedre end det her og jeg håber at i/du ville ku forstå mig bare en smule, selvom det her er ingenting i forhold til min historie omkring det hele. Det er overhovedet ikke forklaret i dybden.
Håber på svar hurtigst muligt!! En godt råd eller en hjælpende hånd.. Eller bare en som lytter til en og måske forstår mig, hvem ved?
Svære følelser: hvad kan hjælpe?
Hør andre børns Historier
På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.