Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Psykisk syg mor

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak fordi du har skrevet til os. Når jeg læser dit brev, tænker jeg faktisk, at du er rigtig god til at forklare, hvordan du har det. Jeg kan læse, at der de sidste par år har været rigtig mange tunge og svære ting i dit liv. Og jeg kan godt forstå, at det fylder rigtig meget. Det er min tanke, at det må være rigtig udmattende at være så alene med de svære tanker og oplevelser – er det rigtigt forstået?

Du nævner mange personer, der har været inde over din sag – din far, din lærer, psykologer og socialrådgivere. Selvom der har været så mange personer inde over, fortæller du, at ikke føler dig hørt. Og du har ikke fået den hjælp, du har brug for og fortjener.

Hos Børns Vilkår har vi det, der hedder bisiddere. En bisidder kan gå med dig til møder i kommunen og hjælpe dig med at få dine meninger frem. Ud fra det du beskriver, tænker jeg, en bisidder kunne være en rigtig god mulighed for dig. Han eller hun kan nemlig sørge for, at du bliver lyttet til og får den hjælp, du har ret til.  Hvis du har lyst til at læse mere, kan du gøre det her i faktaboksen

Du skriver, at du ikke føler, at du får forklaret din historie i dybden. Jeg tænker derfor mit bedste råd til dig er at ringe til BørneTelefonen på 116111 og få fortalt din historie. Her ved jeg, der sidder rigtig søde og dygtige rådgivere klar til at lytte og hjælpe. Og alle børn burde blive lyttet til. Det er også gennem BørneTelefonen, at du kan komme i kontakt med en bisidder.

Jeg håber, at du føler dig hørt af mig, og at du vil kontakte os.

Alt det bedste fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat