Kære pige på 16
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du havde det store mod, som jeg kan forestille mig, det må have krævet at skrive herind. Den situation, du står i derhjemme, er nemlig slet ikke i orden. Det er ikke i orden, at dine forældre ikke lader dig se din søster. Og det er ikke i orden, at dine forældre råber af dig og nedgør dig.
Det er rigtig vigtigt, det bliver stoppet. Det er vigtigt, at der er voksne, der hjælper med at få det stoppet. Og det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med nogle idéer til.
Som jeg skrev, er det slet ikke i orden, at dine forældre nægter dig mulighed for at se din søster – og derved forhindrer, at din søster kan se dig. Det er nemlig vigtigt, at både søskende og anden familie får mulighed for at bevare kontakten.
Det er der faktisk lovgivning om, og kommunen har pligt til at sørge for, at din søster og dig kan beholde kontakten. Hvis du vil læse mere om reglerne, kan du se mere her: Børns rettigheder
Det er heller ikke på nogen måde i orden, at dine forældre råber af dig og nedgør dig. Det kan nemlig påvirke din trivsel og udvikling. Efter noget tid kan det påvirke, hvordan du tænker om dig selv. Det ville ikke være rimeligt. Når jeg læser dit brev, er det nemlig rigtig tydeligt, at du er en pige med et kæmpe mod. Et mod, som jeg synes, du skal bruge til at fortælle de voksne omkring dig om de ting, der sker derhjemme.
Jeg tror ikke, at dine forældre gør og siger de her ting, fordi de ønsker at såre dig eller ønsker at du skal få det dårligt. Men jeg tror, at de har brug for, at kommunen skal hjælpe og støtte dem til at blive så gode forældre, som de overhovedet kan.
Måske har dine forældre nogle ting, som de selv kæmper med. Heldigvis har kommunen en række forskellige muligheder for at hjælpe både dig og dine forældre. Derfor er det rigtig vigtigt, at de får at vide, hvordan du har det derhjemme. Kommunen fandt en løsning til hvordan din søster kunne hjælpes. Nu skal kommunen finde ud af, hvordan de bedst hjælper dig.
Der er flere måder, kommunen kan få at vide, hvad der sker derhjemme mellem dig og dine forældre. Du kan måske starte med at snakke med en lærer eller pædagog, du føler dig tryg ved. Han eller hun kan så kontakte kommunen.
Du har også mulighed for selv at kontakte kommunen og bede om at komme til at tale med en socialrådgiver. Hvis du vælger at kontakte kommunen, synes jeg, du skal overveje at have en bisidder med.
BørneTelefonen tilbyder gratis bisiddere til alle børn og unge i Danmark, der skal til møde på kommunen. En bisidder er en voksen, der kan tage med dig til møder på kommunen. En bisidder kan sikre, at kommunen lytter til dig og at dine rettigheder bliver overholdt – fx din og din søsters ret til fortsat at have kontakt med hinanden. Og en bisidder kan være med til at sikre, at kommunen tager din henvendelse seriøst og handler på den. Du kan læse mere om, hvordan her: Bisidder fra BørneTelefonen.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Som jeg allerede har skrevet, synes jeg, du har et kæmpe mod. Og jeg synes, du på en rigtig god måde sætter ord på, hvordan du har det. Begge ting tænker jeg kan hjælpe dig, når du skal have hjælp af kommunen.
Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
