Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problemer (selvmord,selvskade)

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du har så positive oplevelser med at skrive med en rådgiver på vores chat. Lige præcis det du beskriver, om at blive lyttet til og får gode råd som kan hjælpe dig, er det vi gerne vil gøre for børn og unge. Det varmer vores hjerter – tak for det.

Det er så dejligt at læse, at du går på verdens bedste skole og i verdens bedste klasse. Det må være fantastisk at have det sådan. Jeg tænker, at det er der du har det super godt og trives sammen med venner og veninder, og dine lærere. Mon du i skolen også føler, at andre lytter til dig og er opmærksomme på dig, og du er på samme måde for dine klassekammerater? Jeg tænker, at det er sådan, at det også kan være med til, at du føler, at det bare er verdens bedste skole og klasse. I er sammen og forstår hinanden. Det er der, du føler, at alt er godt – det må bare være så værdifuldt, hold fast i alt det gode du har her.

Mon du i din klasse og med dine lærere også taler om, hvordan det at være dig derhjemme? Jeg får den tanke, at det måske vil være godt, at de kender til, at du ikke altid synes, det er nemt.
Sommetider kan det nemlig også være sådan, at det måske kun er de sjove ting man taler om med venner og veninder, og lærere? Det kan derfor føles ekstra svært for alle at dele med nogen, at der er ting i livet som ikke er ligeså sjove. Jeg håber, at der også er plads til at I kan tale med hinanden, når der er brug for at dele bekymringer…

Jeg tænker, at det nok vil være godt, hvis du har en lærer som kender til de ting du tumler med for tiden, en som du har mulighed for at tale med dig og en som også spørger til dig. Det kan være din klasselærer, en AKT- lærer eller en anden som du vil være tryg ved – hvem mon det kan være du vil fortælle til, at du har brug for tale om det som fylder derhjemme? En voksen som støtter dig, også med at tale med dine forældre, når der er brug for det. Mon det vil være muligt, at få talt med en af de voksne på skolen om det?

Det lyder jo til, at når du kommer hjem så sker der noget andet hos dig – som påvirker dig på andre måder end livet i skolen. Jeg tænker, at der er flere børn og unge som oplever den forandring, når man kommer fra grin og gode oplevelser og hjem, hvor der er ting og pligter som skal gøres, og diskussioner – mon det er noget I taler om henne i skolen, om hvad der kunne være hjælpsomt?

Når jeg læser om det du skriver om derhjemme, både hos din far og din mor, lyder det til at du kommer lidt i klemme, at de voksne overser dig og ikke rigtig lytter til det du har på hjertet. Samtidig forstår jeg også, at du kæmper for og håber på, at det bliver bedre – det skal du holde fast i. Det er nemlig godt, at du gør noget ved det som ikke føles godt – det er en styrke du skal gøre brug af. Jeg kan sagtens forstå, at du også føler, at det kan være svært at blive ved med at kæmpe… men måske kan mit forslag, om at tale med en lærer i skolen være et skridt til, at du oplever voksne, som lytter til dig?

Jeg får også en følelse af, at det måske også handler om, at dine forældre har brug for at du fortæller dem hvordan du har det, at du har brug at de lytter til dig og viser dig at du betyder noget for dem. Er det mon rigtigt forstået? Hvordan ville det være hvis du fortalte dem det, måske skrev det i et brev til dem som de kan læse, eller som du kan læse højt for dem? Vil det være muligt, at I tre laver en aftale sammen om at mødes – måske også med din papmor?
Det kan også være, at du har brug tid sammen med din far eller med din mor? Fx gå en tur sammen og snakke lidt, eller tage på café eller andet hvor der er mulighed for at du har tid sammen med en af dem, uden andre forstyrrer jer?

Jeg kan også forstå, at der er nogen som i taler med allerede nu? Men, at det mest er dine forældre der tales med, så du føler, at det ikke er dig som får mulighed for at fortælle hvad du synes og tænker vil være godt? Det vil være et fint sted, at få fortalt at du har den sådan med de møder. Vil det være muligt, at sige det i starten af næste møde, eller ringe til den som i holder møderne med – så den person har mulighed for at ændre det, så det også bliver dig der lyttes til og får lov at sige noget. Vil det være hjælpsomt for dig? Hvis det er svært at sige så’n lige til de voksne – så prøv at skriv det ned til den der holder mødet, og afleverer det ved starten af mødet. Jeg tror, at det vil virke positivt på den voksen, for det er vel meningen at du også skal føle dig hjulpet med samtalerne?

Jeg håber, at du kan bruge mine forslag til at kæmpe videre, så de voksne omkring dig også kan støtte dig. Måske har du en anden voksen i dit liv, som du kan besøge og tale lidt mere med – en bedsteforældre, en moster, eller andre som kan være gode for dig? Prøv at se lidt på dem omkring dig, hvem mon du vil tale med eller besøge ind imellem?

Du er også altid velkommen til at ringe eller SMS’e til os på 116111, eller skrive til os på Chatten.

Knus og kærlige tanker til dig fra

BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat