Problemer med mor.
Jeg fungere virkelig dårligt med min mor og det har varet et par år nu, dog ikke så slemt førhen som nu. Mine forældre er skilt og har været det siden jeg var to år gammel, hvilket vil sige så godt som altid for mig.
Jeg husker intet fra deres tid sammen og de har i forevejen virkelig svært ved at kommunikere. Hver gang de snakker i telefon sammen, ender det altid med at den ene smækker røret på og den anden står og råber frustreret i det tomme telefonrør- det gør mig virkelig ked af, at se på.
Jeg har en lillebror som er cirka to år yngre end mig, men han ser dog ikke ud til at have de samme problemer med vores mor som jeg har. Min mor ser mig ikke og når hun endelig gør, er det kun som noget negativt. Hun har fortalt mig at hver gang jeg siger en god ting til hende, siger jeg tyve dårlige efterfølgende og at hun ikke kan holde det ud. Hver gang jeg snakker med hende om noget, det kan være om en bog jeg har læst for nyligt eller en hændelse, så ender det altid med at hun får det drejet ind på et andet emne og når jeg så prøver at komme tilbage på, hvad jeg var ved at fortælle, siger hun at jeg snakker for meget og aldrig lader hende tale ud.
Hvis vi kommer op og skændtes, så ender det typisk med smækken med døre. I starten prøvede jeg bagefter at snakke sammen med hende om skænderiet, men det ender altid med et nyt skænderi fordi hun mener at mine synsvinkler er barnlige. Og når jeg så, efter et skænderi, siger at vi ikke skal bringe emnet på banen igen foreløbigt, da jeg ikke vil skændtes mere, blivder hun virkelig vred og siger at jeg prøver at undgå problemet. Men det eneste jeg vil undgå er at ødelægge vores forhold yderligere.
Jeg var også, for godt to måneder siden, på skøjtebanen med min mor og lillebror, da skøjtebanen ikke var særlig langt fra hvor vi boede. Her mødte jeg en af mine nære veninder fra min parrallelklasse, som holdt en fødselsdagsfest med sleep-over, som jeg havde glemt alt om da jeg ikke havde fået en rigtig invitation, men bare havde fået at vide at hun måske holdt en fest. Hun insisterede på at jeg skulle komme med hende og de andre op, noget jeg virkelig gerne ville og jeg gik hen for at spørge min mor om dette. Hun skulle dog først lige leje skøjter til min lillebror. Ti minutter senere spurgte jeg igen og så skulle hun lige give min lillebror skøjterne på. Jeg begyndte at blive irriteret, da hun jo faktisk bare skulle have at vide tiden og om jeg måtte, da min veninde bor lige ovre på den anden side af skøjtebanen, fem minutter fra vores hjem.
Godt tyve minutter eller et kvarter efter dette, spurgte jeg igen og så skulle hun lige lære min lillebror at skøjte først. Jeg blev virkelig vred på hende, da hun blev ved med at trække det ud og at mine veninder ventede på et svar fra min side. Vi kom op at skændtes da jeg sagde at det var som om at min lillebror var langt vigtigere end mig, da hun bare skulle svare og vi endte med at stå og råbe af hinanden. Jeg kunne mærke hvor vred, ked af det og frustreret jeg var og jeg bad om at få nøglerne så jeg kunne tage hjem, da jeg virkelig ikke gad dette her mere. Hun nægtede og sagde at jeg som straf bare kunne sidde på bænken og se på og at jeg aldeles ikke måtte tage med veninderne hjem. Jeg blev virkelig ked af det og endte med at tage bussen hjem til min far, selvom min mor sagde nej. Jeg har ikke talt rigtigt med min mor siden og jeg vil gerne indrømme at jeg heller ikke har lyst til det.
Jeg har for nyligt bedt min far, som er virkelig forstående over min situation, om at hente nogle småting hjemme hos min mor; Bøger og andet nips. Jeg vil ikke se min mor i øjnene igen. Jeg føler virkelig at jeg igennem de sidste tre-fire år har prøvet på at holde min mors og jegs frohold kørende, men at hun intet gør. Hvad skal jeg gøre, jeg vil ikke miste kontakten med min mor, men jeg ønsker samtidig ikke at kæmpe imod mere. Hvis hun ønsker at være barnet her og ikke vil gøre noget for forholdet, så må hun være selv om dette. Vær sød at hjælpe mig.
Anonym.
p.s. jeg fandt forleden et papir ang. en møde mine forældre har været til om forældremyndigheden om mig. Jeg kendte godt til mødet, men jeg tror ikke at min far (Jeg bor ‘permanent’ hjemme hos ham og fandt det også her) ved at jeg har det. Der stod at min mor kom næsten en time forsent. Betyder det at hun føler at jeg er ligegyldig? Der stod også at hun havde givet min far ret i alt og at jeg bare kunne bo permanent hjemme hos hende, Der stod ikke noget om deleforeslag fra hendes side.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.