Problemer med mor.

Kære du,Tak for dit lange brev til BørneBrevkassen. Hvor er det bare ærgerligt, at du og din mor er gået sådan skævt af hinanden. Det kan jeg godt forstå fylder dine tanker og går dig på. Det lyder som om, der er sket en masse misforståelser, afbrudte samtaler og manglende respekt...Øv, det er frustrerende, når man forsøger at forklare, hvad man mener og den anden person ikke lytter eller misforstår det. Så ender man tit med at føle sig anklaget for noget, man ikke er. Mon det er sådan du har det?Det kan være rigtig svært at få en anden person til at lytte, hvis personen ikke mener, det er nødvendigt. Når jeg læser dit brev, ser jeg en pige, som prøver på mange forskellige måder at skabe et godt forhold til sin mor, men som ofte er blevet misforstået i stedet. Sådan som du har beskrevet hendes reaktioner, så synes jeg, det lyder til, at hun af den ene eller anden grund mangler overskud til at være ordentligt til stede for dig..? Jeg har lyst til at sige til dig, at jeg ikke synes, dine reaktioner lyder spor barnlige... Det lyder til, at du har nogle gode evner til at kommunikere på en sund måde, når du dels prøver at tale om skænderiet bagefter og samtidig godt kan mærke, hvornår der ikke er mulighed for at tale om et emne mere uden at I bliver uvenner. Det, tænker jeg, viser, at du er en pige på 13 år, som er i stand til at tænke over og mærke efter, hvornår en samtale kan blive positiv og hvornår det er bedst at lade emnet ligge. Det er der faktisk mange voksne, som har svært ved..Hvis jeg har forstået det rigtigt, så lyder det ikke på din beskrivelse som om, din mor har været så god til at fortælle dig, hvad der er dejligt ved dig og hvad du er god til..?  Og nu er det så kommet dertil, hvor du faktisk slet ikke har lyst til at se hende i øjnene, og som jeg forstår det, er du også begyndt at spekulere på, om hun mon er ligeglad med dig. Jeg kan ikke fortælle dig, hvorfor din mor kommunikerer på den måde hun gør, men jeg er enig med dig i, at det ikke er i orden og faktisk tænker jeg at hun måske har brug for noget hjælp (fra nogle voksne) til at finde ud af, hvordan hun kan komme dig i møde igen... Jeg kan godt forstå, at du blev både vred og ked af det den dag på skøjtebanen. Det ville have været rigtig rart for dig, hvis hun havde lyttet til dig og givet dig et svar med det samme. Og selvfølgelig helt skønt hvis du havde kunne komme med til den fest, du rigtig gerne ville! Det er selvfølgelig din mors ret at bestemme, om du kunne få lov at deltage eller ej, men jeg synes ikke, det er i orden, at hun reagerede ved at lade dig sidde på bænken som en straf. Og nu har I ikke talt sammen et par måneder.. Gad vide hvordan din mor oplever det? Gad vide om hun måske har en fornemmelse af, at hun har opført sig dårligt, men bare har svært ved at indrømme det? Du skriver ikke om din mor har taget noget initiativ til at I kunne mødes i de to måneder.. Selvom I måske er to om at blive uvenner, tænker jeg, at det er din mors ansvar, at tage sørge for, at I kommer videre fra sidste skænderi.  I forhold til det brev du fandt hjemme hos din far, som handlede om forældremyndigheden. Så kan det selvfølgelig være svært ikke at læse åbne breve som ligger fremme, men når man læser andres post, kan man også nogle gange få noget af vide, man ikke skulle have vidst eller ikke forstår, fordi man ikke kender sammenhængen.Du spørger om din mors forsinkelse kan skyldes, at hun føler, du er ligegyldig. Jeg kan jo ikke vide det, da jeg ikke kender din mor, men det behøver slet ikke have noget med det at gøre! – Måske var trafikken helt skør, eller hun havde svært ved at komme fra arbejdet? Der kan være mange forklaringer på det, men til de møder, skal de skrive sådan nogle ting ned.Jeg tror, at det måske vil hjælpe dig at fortælle din far, at du har set breve, hvis du bagefter kan f en god snak med ham. Fx kunne du sige, at du har behov for, at han forklarer dig, hvad det betyder. Det er jo dit liv det handler om, så forhåbentlig har han lyst til at tale med dig om det. Tror du, at du kunne det? - Hvis du starter med at være ærlig omkring, at du har læst brevet? Jeg tænker, at det er en svær situation, du står i i forhold til din mor – på den ene side har du nok behov for at sige fra overfor hende, og på den anden side, har du sikkert brug for at vide, at hun ikke er ligeglad med dig. Jeg gætter på, at du heller ikke har lyst til at miste kontakten til hende..?Nogle gange kan det være en stor hjælp at have en tredje person med til at to mennesker, som er gået skævt af hinanden kan få talt sammen igen. Er der mon en anden voksen i jeres familie, som kan lytte til jer og kun støtte jer i at talesammen. E.v.t. din mormor eller en anden fra din mors side af familien, som du tror vil være god at have med..? Han eller hun skal ikke begynde at tale om ret eller uret, kun lytte og støtte dig i samtalen, så din mor forhåbentlig forstå, at det går dig meget på, at jeres forhold til hinanden har udviklet sig sådan her..  Måske kunne det være en mulighed at se din mor nogle timer af gangen uden at skulle for eksempel overnatte der? Og måske også hvor det kun er din mor og dig, uden din lillebror, så I måske kan få nogle oplevelser af at hygge jer sammen?Vi kan nogle gange blive fristet til at tænke, at det nok bliver anderledes med tiden.. Og nogle gange hjælper tiden også med at temperamenterne falder lidt til ro, så vi kan tale mere fornuftigt sammen efteret skænderi. Men nogle gange kan det også forværre det, hvis der går så lang tid, at vi har svært ved at mødes igen, fordi vi har gjort hinanden så kede af det… Jeg tror, at det er vigtigt, at du er tro mod dig selv. Hvis du har behov for at passe på dig selv og holde en pause fra din mor, så er det måske det bedste for dig. Hvis du omvendt har lyst til at tale med hende og blive gode venner igen, så kunne det måske være en mulighed at mødes, et andet sted end hjemme hos hende, og enten gå en tur eller mødes og drikke en sodavand?Desværre findes der ikke nogen færdig opskrift på,hvad man skal gøre i sådan en situation.. Men hvis du har brug for at vende dine tanker om din situation, tænker jeg, at det måske kunne være rart for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale om det med en rådgiver.Jeg håber, at du finder en løsning som passer dig!De bedste hilsner fra BørneBrevkassen