Kære pige på 14 år
Tak for dit brev. Først og fremmest vil jeg gerne rose dig for, hvor reflekteret og velformuleret du er i dit brev. Det er langt fra alle på 14 år, der kan formulere sig så flot, som du gør her.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have hjælp til at finde ud, hvad du skal gøre. For det lyder til, at dit forhold til din mor går dig meget på, og det påvirker dit selvværd, som du skriver. Det er rigtig godt, at du skriver herind, så du ikke skal gå med de tanker og bekymringer alene.
Ud fra dit brev, har du allerede gjort mange gode ting: Du har forsøgt at forklare din mor situationen, og du har snakket med din dansklærer og en AKT-lærer. Det viser mig, at du har en stor styrke indeni dig, som du kan bruge til at få det godt igen, og det vil jeg gerne hjælpe dig med.
Desværre er der mange teenagere, der skændes med deres forældre. Det sker ofte, fordi vi begynder at danne vores egne meninger og bliver mere selvstændige med tiden.
Samtidig kan man føle, at ens forældre ikke forstår én, og der kan opstå konflikter, fordi man står på vippen mellem at være barn og voksen. Så det kan være svært at finde en ny måde at være mor og datter på, fordi der sker så mange ændringer på få år.
Når det er sagt, så er det din mors ansvar at sørge for, at du har det godt og føler dig godt tilpas derhjemme. Derfor er det også vigtigt, at din mor tager ansvar for, at du trives derhjemme.
Du skriver, at du har lavt selvværd og har skåret i dig selv. Det bør din mor tage meget alvorligt, men det lyder desværre, som om hun ikke helt har forstået, hvor meget det fylder for dig, og hvor ked af det du er inderst inde.
Det kan være, at din mor ikke ved, hvordan hun skal tackle situationen derhjemme, men det kan hun få hjælp til. Fx kan hun se nærmere omkring selvskade her. Der findes også ‘6 gode råd hvis dit barn skader sig selv’.
Det er helt forståeligt, at du bliver ked af det, når det aldrig føles, som om du gør det godt nok i din mors øjne. Ligesom mange andre piger på din alder, kan det også være, at du har meget høje forventninger til dig selv om, at alting skal være perfekt. Fx at din håndskrift skal være perfekt. Men der er INGEN, der er perfekte, og det er vigtigt at huske på.
Helt konkret, så kan du prøve at sige til din mor næste gang, at hun beder dig om at gøre noget: Kan du ikke vise mig, hvordan du gerne vil have det? Fx skriftstørrelse, hvordan bordet skal dækkes, eller hvordan salaten skal snittes. På den måde kan I måske undgå nogle trælse konflikter ved, at I snakker om det på forhånd.
Det kan også være en hjælp at vise din mor dette brev, så hun forstår, hvor meget det påvirker dig, når I skændes, og hun kritiserer fx din håndskrift. Selvom hun sikkert ikke bevidst forsøger at kritisere dig som person, så føles det som en personlig kritik, når hun taler negativt om din håndskrift.
Når man har lavt selvværd, kan selv små kommentarer føles som et angreb, og det kan også være måden, som det bliver sagt på. Det kan derfor være en god idé, hvis du prøver at snakke med din mor igen, så hun bedre kan forstå, hvorfor det gør dig ked af det. Du har allerede formuleret det så flot i dit brev.
Du kan også skrive et brev direkte til din mor. Så kan du samtidig skrive præcis, hvordan du har det, ligesom du har skrevet til BørneTelefonen. På den måde kommer I ikke op at skændes, og nogle gange er det nemmere at forstå det, når man læser det sort på hvidt.
Hvis det ikke bliver anderledes derhjemme, og det fortsætter med at gå ud over dit selvværd igen, så kan det også være en god idé at snakke med en anden i din familie, som du har tillid til. Det kan være en bedsteforælder eller en moster, som måske kan prøve at snakke med din mor om, hvordan du har det. På den måde kan du få støtte af en anden voksen i din familie.
Det er vigtigt, at du stopper op og reagerer, hvis du får lyst til at skade dig selv igen. Det er alvorligt, når man på den måde skærer i sig selv. Det ved de en masse om hos LMS – kender du dem? Det er Landsforeningen for Selvskade og Spiseforstyrrelse, og de er eksperter i at hjælpe folk med at stoppe med at selvskade.
Har du fortalt AKT-læreren at du har fået talt med din mor, men at intet er ændret? Ellers kunne det også være godt at gøre. Det lyder nemlig til, at du har nogle rigtig gode lærere, som gerne vil støtte dig, og det kan også være, at de kan hjælpe dig med at snakke med din mor, mens I alle sidder sammen.
Jeg håber, at du kan bruge mine råd, så du snart får det bedre og kan fokusere på alt det gode, du gør, og alt det gode, du er. For du er god nok, lige præcis som du er. Det er vigtigt, at du ønsker på det, også selvom det nogle gange kan være svært.
Hvis du får brug for det, er du meget velkommen til at skrive eller ringe ind til BørneTelefonen og snakke med en rådgiver på 116111.
Mange varme tanker og knus fra BørneTelefonen