Problemer med mor

Kære dig Tak for dit brev! Du skriver at du ikke kan enes med din mor, og at du derfor overvejer at flytte i hus med din søster og svoger. Du skriver også, at det er noget der påvirker din skolegang, hvilket jeg synes er rigtig ærgerligt. Det er derfor rigtig godt at du skriver herind, og jeg håber du kan bruge svaret. Jeg kan godt forstå at det kan være rigtig anstrengende at bo hos din mor, når du ikke føler at du lever op til hendes forventninger, og når i skændes meget. Det lyder som om at du selv prøver at gøre meget for at få det til at gå bedre mellem jer, og det synes jeg er flot. Det viser, at du tager ansvar og at det betyder noget for dig at I har et godt forhold. Det er rigtig ærgerligt at dine anstrengelser ikke lader til at virke, og jeg kan godt forstå at du overvejer en anden løsning nu. Når du skriver, at det har hjulpet din søster at flytte hjemmefra, lyder det som om, at hun har stået i samme situation? Mon hun også oplevede at der ikke var noget der virkede? Eller fandt hun måske nogle løsninger som du også kan bruge? Måske kan du prøve at tale med hende om, hvordan hendes oplevelser var da hun boede hjemme, og om hun har nogle forslag til hvordan det kan blive bedre mellem dig og din mor.Du skriver, at din mor også synes det er en god idé at du flytter med din søster og svoger. Måske har hun også svært ved at se andre måder at få det til at fungere? Når I tilsyneladende er på samme stadie med hensyn til jeres forhold og konflikter, kunne det evt. være baggrund for en snak mellem jer, hvor i er ærlige og åbne overfor hinanden omkring problemet, og en eventuel løsning. Det kan godt være en flytning er sidste mulighed, men måske kunne udgangspunktet i samtalen være, at finde på nogle andre ting der skulle afprøves først? Jeg tænker i hvert fald at det er en stor beslutning at flytte hjemmefra i din alder, og du lyder heller ikke som om at du for alt i verden vil flytte fra din mor. Derfor kan det måske være i skal prøve en sidste gang, med nogle helt konkrete ting at arbejde på. Så kan i se, om det virker og hvis det ikke gør, kan det være at flytningen er løsningen.Du skriver, at hun vil være glad for at få sit eget soveværelse. Jeg tænker det betyder at i sover i samme værelse? Det i sig selv kan være en grund til at komme i konflikt med hinanden, da alle unge og voksne mennesker har brug for privatliv i ny og næ. Er der ikke mulighed for, at I kan sove hver for sig? Hvis der ikke er flere værelser kunne den ene måske prøve at sove i stuen i en periode, og se om det gør det lettere for jer?Som du selv skriver, kan det være svært rent økonomisk at flytte hjemmefra, før man er fyldt 18. Det er også én af grundene til at jeg tænker det vil være et forsøg værd at give det en sidste chance.Dog er det ikke det der skal være det afgørende, hvis det virkelig er den bedste løsning at flytte. Det er rigtig fint at du selv søger læreplads og fritidsjob, men ja det kan være svært at finde når man er så tæt på at fylde 18. Ofte hjælper det meget at bruge sit netværk, så måske kender du nogen som kan få dig ind dér hvor de selv arbejder? Ellers tænker jeg, at nu hvor det er sommer er der god mulighed for at få et sommerjob – der er f.eks. mange butikker som har brug for hjælp over sommeren, fordi de fastansatte skal på ferie. Derudover er der de steder som har travlt om sommeren pga. turister - som f.eks. isboder eller lignende. Hvis du kunne få sådan et sommerjob, er det måske en mulighed for at gøre et godt indtryk og evt. Få et fritidsjob efterfølgende. Nu ved jeg jo ikke hvilken uddannelse du er i gang med, men kan læse du går op i at passe den, hvilket er endnu et tegn, på den styrke du besidder at være moden og passe dine ting. Jeg tænker om du mon kunne tage en snak med dit uddannelsessted, måske har de forbindelser til lærepladser. Det kan også være en mulighed at få en snak med studievejlederen og høre om fremtidsmuligheder både i forhold til dine private forhold samt om søgning af læreplads.   Du skriver, at din mor mister sin boligsikring hvis du flytter, men det gør hun jo faktisk uanset hvad – om det er nu eller når du fylder 18. Hendes egen boligsituation er derfor noget hun selv skal overveje, og det synes jeg faktisk ikke er dit ansvar. Med hensyn til de faste udgifter som telefon, ungdomskort osv., så er det jo sådan, at din mor får udbetalt et beløb fra staten som skal dække sådanne ting. Dette fortsætter indtil du bliver 18, og kan sørge for dig selv. Du skriver også, at hun skal betale et lille beløb til din søster og svoger, hvilket jo er helt fair og forståeligt. Man kan jo sige, at hun samtidig sparer penge på vand og mad osv. når du ikke bor hos hende, så måske kan det gå op alligevel?Jeg tænker, at det kan være nødvendigt at I alle sammen (dig, din mor og din søster) sætter jer ned og lægger budget for, hvordan fremtiden skal komme til at fungere rent økonomisk.

Du har også den mulighed at gå til kommunen og få rådgivning i forhold til boligforhold/økonomi, dette er et åbent tilbud for alle og er helt anonymt. Hvis du synes, kan du måske få din søster til at gå med og støtte dig? Jeg håber mit brev har givet dig nogle perspektiver som du kan bruge til noget, og jeg håber det lykkes for jer at finde den bedste løsning. Du må i hvert fald have held og lykke med det!Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111. Mange HilsnerBørneTelefonen