Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problemer med min far…

¨Kære børnebrevkasse.

lige siden jeg var helt lille har mit forhold til min far ikke lige frem været… Fantastisk.

Men det blev dog meget være da han fik en kæreste, med to børn. Nu er de nok, 17 og 19 år.

Da det bare var mig og ham aflyste han aftaler begrund af billiard, mange gange var jeg til billiard med ham, og på hans arbejde! Det var nogle sølle weekender… og jeg følte mig fra valgt af min far.

da han fik en kæreste… Ændrede han sig:(

De to drenge havde ingen far fordi han havde hængt sig. De begyndte at se ham som sin far. og det accepterede jeg, men langsomt mistede jeg ham mere en før.

Min stedmor var sød i starten! Man langsomt blev hun ond.

Men nu ser jeg ham ikke og jeg savner ham mere end noget andet! og jeg skrev til ham i sommerferien. og han var ikke sød i sit svar.

det er historien i store træk.

Nu kan jeg ikke se ham i øjnene tale med ham begrund af alt det…

Hvad gør jeg!

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,
Tak for dit brev. Jeg er ked af, at du føler, at du har mistet din far, og jeg kan godt forstå du ønsker at det bliver anderledes. Derfor er det også dejligt, at se at du rækker ud og gør noget for at det skal ændre sig.

Du skriver at dit forhold til din far er blev værre, da han fik en ny kæreste. Jeg kan fortælle dig, at der er mange børn der, ligesom du, oplever at det er vanskeligt når den ene forældre får en ny familie, og at de kan føle sig valgt fra. Det hjælper jo ikke på, at du savner din far - men måske er det en lille trøst?

Jeg kommer til at tænke på, om du har talt med din mor om, hvordan du har det med din far? Mon det er noget i sammen vil kunne snakke om? Det var rigtig fint at du skrev et brev til din far efter sommerferien. Nogle gange kan det være nemmere at skrive de følelser og tanker man har. Jeg kan forestille mig, at det må have gjort dig ked af det, at han ikke virkede sød i sit svar. Mon du fik fortalt ham, hvor meget du savner ham og at det gør dig ked af det, at du oplever at han vælger dig fra? Måske forstår din far ikke helt, hvor vigtig jeres kontakt er for dig. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at du savner ham, men det er vigtigt, at du ikke kommer til at tænke, at det er dig der er noget i vejen med. Det er din far der er den voksne, og ham der skal tage sig af dig. 

Jeg tænker, at det er vigtigt at du ikke går rundt med dine følelser og dit savn alene. Mon der er en voksen omkring dig, du vil kunne snakke med? Det kunne f.eks. være din mor, en lærer, dine bedsteforældre eller en helt tredje voksen du har tillid til. Det kan være de vil kunne tage en snak med din far og hjælpe dig med at få en bedre kontakt til dig igen. Det kunne være at foreslå din far, at I kan mødes en eller to gange om måneden til at begynde med. Måske er det en idé for dig, at du besøger din farmor og farfar - hvis det er muligt. Måske vil det hjælpe lidt på savnet til din far, og måske vil de kunne snakke med din far om, at du savner ham? Det kan også være, at de kan inviterer dig og din far til aftensmad, så I kan være sammen hos dem? Jeg kender jo ikke din farmor og farfar, så du ved nok bedst, om det er en god idé?

Der er også den mulighed, at du kan skrive eller ringe til Statsforvaltningen om, at du vil være mere sammen med din far - det kaldes også samvær. Du har nemlig en rettighed, der hedder initiativret. Det betyder, at det står i loven, at du har ret til at tage initiativ til, at dine forældre mødes i Statsforvaltningen og snakker sammen om, hvordan du har det bedst hos hver af dem.

På vores hjemmeside har vi lavet et forslag til, hvad du kan skrive til Statsforvaltningen, du kan se det her: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/~/media/BV/pdf/Initiativret-april-2013.ashx her kan du også se, hvilken Statsforvaltning du kan sende det til.

Jeg håber du fik nogle råd du kan bruge. Du er altid velkommen til at skrive herind igen eller til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis.

Vi har jo også en ForældreTelefon, som din mor, bedsteforældre eller andre voksne kan ringe til og snakke om, at du savner din far eller andre ting. Din mor kan ringe til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57, vi har åbent mandag og torsdag fra 11 - 15, tirsdag, fredag og søndag fra 19 - 23. Din mor kan også skrive til vores ForældreTelefon fra vores hjemmeside for voksne, som hedder www.BornsVilkar.dk  Mon det vil være en idé for en af dine voksne at ringe til os?

Mange varme tanker fra

Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat