Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

problemer med min far og hans nye familie

hej.
for 3 måndere siden fik min far ny kæreste. de flytte så åbenbart ind efter en måndet. og der bliver ikke taget hensyn til mig. men jeg skal tage hensyn til alle andre og jeg kan ikke være mig selv. og det nøtter ikke noget at tale med min far.
hvad skal jeg gøre

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev. Jeg kan læse, at der er sket en stor ændring hjemme hos dig, og at det gør det svært for dig, at være dig selv. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have, at andre også tager hensyn til dig. Det er godt du har skrevet. Jeg vil meget gerne prøve, at hjælpe dig!

Skilsmisse gør rigtig mange børn kede af det. Det er forståeligt, da skilsmisse er en meget stor ændring i et barns hverdag. Nogen gange er skilsmisse den bedste løsning for familien, men det er vigtigt, at passe på sig selv og hinanden imens. Det lyder som om, at du ikke er så glad hjemme ved din far lige nu, fordi der ikke bliver taget hensyn til dig. Jeg kan godt forstå at det er en stor ændring for dig, at skulle bo sammen med nye mennesker.

Jeg tænker på, om du mon har fortalt en voksen, hvordan du har det. Enten din mor, en sød lærer eller en moster. Jeg tænker nemlig, at det er vigtigt, at tale med en voksen om det, for at de kan hjælpe dig. Hvis du synes det er svært, at snakke med din far, så kan du fortælle det til en anden, og bede dem hjælpe dig. Du kan måske fortælle din mor, hvad du tænker om det, og bede hende hjælpe dig, med at finde en løsning. I kan måske sammen snakke med din far.

Det er vigtigt, at tale højt om problemerne, når de påvirker en på en dårlig måde. Når man siger det højt, så har andre nemlig mulighed for at hjælpe. Du skal vide, der findes børnenes skilsmissetelefon, hvor man kan få råd og hjælp. Du er ikke alene.

Du skal vide, at du har det der hedder initiativret. Det betyder, at din mening om hvor du vil bo, har betydning for de valg der bliver taget, når det skal besluttes hvor du bor. Jeg kan anbefale du kigger forbi vores hjemmeside, hvor der ligger nogle råd til, at tackle, når ens forældre bliver skilt. Der kan du også læse om initiativret. Måske du kan læse lidt om det og måske snakke med en voksen om det bagefter.

Jeg håber at du kan bruge mit svar, og får fortalt en voksen hvordan du har det. Det er super flot af dig at du har skrevet herind, og prøver at løse problemerne!

Du er velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller SMSe til BørneTelefonen på 116111

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat