Brev

Problemer med min far.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år

Der er ingen, der kan være perfekt hele tiden – hverken du eller din far. Men det lyder til, at din far måske har glemt det. Derfor håber jeg, at mit svar måske kan hjælpe dig, så du og din far kan få det bedre sammen.

Du skriver, at din mor prøver at hjælpe. Mon han lytter til hende? Hvis ikke, så kan det være, at din mor skal tage en snak med ham, når du ikke er der. Det er vigtigt, at din far ved, at du har svært ved at tale med ham, fordi du er bange for, at han bliver sur. Måske du kan få din mor til at sige det?

At være sur indimellem er helt normalt, men hvis man altid er i dårligt humør, kan det være hårdt for andre at være sammen med en. Det skal din far forstå. Ellers ender det med, at I ikke taler med hinanden, og det er jo rigtig ærgerligt. Så derfor er det så godt, at du gerne vil gøre noget.

En anden ting, som du måske kan prøve, er at skrive et brev til ham. I brevet kan du måske skrive, at du savner ham og håber, I igen kan tale pænt med hinanden. Mon ikke sådan et brev vil få din far til at tænke sig ekstra om? Det er i hvert fald et forsøg værd, hvis du har mod på det?

Jeg håber, du kan bruge mine ideer. Hvis du har brug for det, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat