Problemer med forældrene
Kære brevkasse
Jeg hedder K, og går 9’ene klasse.
Mit liv var vildt nemt indtil for… 4 måneder siden. Hvad der skete ved jeg ikke men det hele gik ned af bakke.
Jeg begyndte at træffe dårlige valg. Jeg pjækkede fra skole, og røg mig endda skæv én dag. Jeg har aldrig røget før, men er nu pludselig begyndt at ryge til fester. Jeg drak også.
Mine forældre ved intet om røgen, men alkoholen ved de godt. Hvilken bar givet nogle seriøse problemer.
Jeg har en god og sund venneomkreds, men jeg går også i ungdomsskolen musical. Det er med dem jeg bl.a. Har røget og drukket. Men jeg elsker at gå med dem.
Men forældrene! Det er faktisk ikke dem der problemet, det er MIG.
JEg kan ikke holde de aftaler jeg laver med dem. Hvis jeg siger at jeg er hjemme kl. 8, skriver jeg at hvad end jeg er til bliver forsinket og går et andet sted hen. Dumt, dumt, dumt, og jeg havde en seriøs snak med mine forældre for 14 dage siden, hvor jeg siden seriøst har prøvet at rette op på alt sammen.
Og jeg troede det gik godt. Indtil jeg her igår kom hjem til mine forældre og de havde fundet ud af at jeg havde kysset med en 22 årig, dumt dumt dumt. Min far havde uåbenbart ringet til ham og sagt at han overvejede at politianmelde ham. Og de sagde at nu havde jeg bevidst at de ikke kan stole på mig.
Jeg ved ikke hvorfor jeg havde tænkt at det ville være prolemfrit at være “venner” med ham. Han går også på dette musicalhold. Ham har jeg dog snakket med, men jeg føler uanset hvor meget jeg prøver at bevise overfor mine forældre at jeg godt kan være den pige som jeg engang var, så gør jeg noget som gør at det hele falder sammen.
jeg mangler nogle sejr. Jeg føler mig indespærret mit eget hus. Jeg er altid alene når jeg er hjemme, og når jeg ikke er er det endnu en snak med hvor skuffede mine forældre er over mig.
Jeg vil gerne ændre mig! Men uanset hvad jeg prøver for tiden fucker jeg det op.
Tiden læger alle sår, men hvor længe skal jeg vente. Det føltes som evigheder siden at jeg har været rigtig glad … Når jeg ikke er blandt musical.
Det er ikek så meget fordi de er dårlig indflydelse, for jeg kunne jo bare sige nej! Men det gør jeg ikke. Jeg har ltid svært med at sige nej, men ikek fordi jeg føler mig presset, mere fordi jeg gerne vil gå forrest, jeg vil ikke mangle noget, og jeg er impulsiv.
Men begge mine forældre er akamikere og mine storebror går på akademiet for talentfulde unge. Intet pres vel? jeg ved ikke….
Jeg er konstant nede og mangler noget eller nogle… Jeg har stadig mine venner, men lige så snart skolen er slut er jeg alene…
Jeg har ikke energi til at passe mine heste hvilket jo altid er grund til kritik hos forældrene.
Jeg savner en sejr. Jeg savner at gøre noget rigtigt.Jeg træt af at altid være den som skal tabe… Den af mine venenr som føler sige n smule udenfor.
Hvordan kan jeg bevise overfor mine forældre at jeg godt kan tage ansvar og de godt kan stole på mig, og skal jeg overhoved bevise det for kan de overhovede stole på mig?
Et stille og sikkert overhørt råb om hjælp.
K
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.