Kære pige på 17 år
Tak fordi du fortæller om det, der er svært for dig. Det gør, at vi har mulighed for at hjælpe dig.
Lad mig begynde med at understrege: Du er IKKE et problem !
Når jeg læser dit brev, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at du er det modsatte. Altså at du er en person, der forsøger at løse problemer.
Lige som du gør nu, hvor du skriver til os for finde en måde at stoppe skænderierne på. Det synes jeg er så flot.
Du fortæller om dig selv: “Jeg føler altid, at jeg er problemet her i familien”. “Hvis jeg ikke var her, vil intet af dette ske”. Og du kalder dig selv et problembarn.
Det for mig til at tænke på, at du måske er begyndt at tage et alt for stort ansvar i jeres familie. Skænderierne er slet ikke er dit ansvar.
Måske er du begyndt at give dig selv skylden for alt det, der sker i jeres familie? Ja, endda i sådan en grad, at du selv begynder at tro på disse tanker.
Det er meget almindeligt, at man giver sig selv skylden. Især hvis man har sagt eller gjort noget, man fortryder bagefter. Det er let at komme til at tage hele ansvaret.
Eller fordi ens forældre fortæller, at det er barnets skyld, og barnet til sidst begynder at tro, at de har ret. Ja, der kan være mange grunde til, at du får sådanne tanker om dig selv.
Men heldigvis bliver den slags tanker ikke sandheder, bare fordi du tænker dem flere gange!
Det er et helt rimeligt ønske og behov du har for at få stoppet skænderierne. Og de ting, der får dig til at tro, at du er et problem. Alle børn har ret til et trygt og godt hjem. Og det er de voksnes ansvar, at du har det trygt. Det står i forældre-ansvars-loven og andre love.
Måske du kunne fortælle om, hvordan du virkelig har det til en voksen, som lytter. Det kan være en lærer eller en voksen i din familie.
Så kunne I måske sammen fortælle din mor, hvordan du har det, og hvad jeres skænderier gør ved dig. Måske kunne I lave nogle aftaler om at gå hvert til sit, hvis et skænderi er på vej. Eller I kan måske aftale, at I bagefter skal tale om det, der blev sagt.
Måske din mor bedre kan høre, hvad du fortæller, hvis du skriver det ned i et brev? Nogle mennesker hører bedre, når de sidder alene og kan tænke over det, der bliver fortalt – før de svarer.
Måske vil din far gerne hjælpe dig – men ved ikke helt hvordan. Han prøver jo allerede at hjælpe dig, når han kan se, at du bliver ked af det. Måske kan I sammen finde ud af, hvordan han bedst kan hjælpe dig?
Til sidst vil jeg lige sige, at når du tager disse store skænderier med din mor, kan jeg se, at du har en styrke inde i dig. At du har evnen til at stå op for dig selv og sige fra, når du kan se, at det ikke er retfærdigt.
Samtidig kan du også godt se, hvad der foregår. At det formentlig slet ikke handler om dig. For når dine forældre ikke har det godt sammen, så vender din mor måske sin vrede mod dig.
Så i mine øjne er du en pige, der løser problemer. Du kan se, hvad der er rigtigt og forkert. Og du har en styrke til at kæmpe for dig selv. Det er så super sejt.
Hvis mine forslag ikke rigtigt hjælper, som du og jeg håber på, så skriv igen – eller ring på tlf: 116 111. Så må vi sammen tænke over, hvad vi så kan gøre.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
