Brev

Problemer med familien

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17
Tak for dit brev. Hvor er det godt, du har skrevet herind. Jeg kan godt forstå, det ikke må være rart at føle, at man aldrig kan gøre noget rigtigt derhjemme, og at man går hinanden på nerverne.
Du skriver, at du gerne vil flytte hjemmefra, og at du i forvejen næsten bor hos din kæreste hele tiden. Har du mon tænkt lidt over, hvordan du godt kunne tænke dig at bo, hvis du skulle flytte hjemmefra? I nogle tilfælde kan kommunen godt hjælpe unge, der ikke kan bo hjemme, med at finde et andet sted at bo. Jeg ved ikke præcis, hvordan det foregår i din kommune, men du kunne da prøve at ringe til kommunen og høre om dine muligheder..?
Hvis du synes, det er svært at tage kontakt til kommunen, kan vi her fra Børns Vilkår godt hjælpe dig ved at tilbyde dig en Børnebisidder, som kan støtte dig og sørge for, at dine rettigheder bliver overholdt. Bisidderen kan hjælpe med at ringe til kommunen, aftale møder, tage med til møder og i det hele taget sørge for, at du bliver hørt og at du forstår hvad der foregår i din sag. Du kan læse mere om vores bisiddere her >>
Når jeg læser det, du skriver om din morfar, som har været tæt på at begå overgreb på dig (og stadig kan finde på at tage dig på røven - hvilket også er et overgreb!), så synes jeg ikke, det er i orden, at du skal finde dig i det for at "beskytte" din mormor.

Jeg synes, det er flot og modigt af dig, at du fortalt det til din mor og mormor, for jeg ved, at det kan være svært at skulle fortælle, netop fordi man kan være usikker på, om de vil tro på det. Det er stærkt, at du siger fra overfor det og passer på dig selv, og synes din mor og mormor bør bakke dig op og beskytte dig mod at dine grænser bliver overskredet, og jeg synes ikke, det skal være dit ansvar, om det får konsekvenser for din mormor.
Er der mon nogen længere ude i familien eller nogen helt udenfor din familie, som du vil kunne bede om hjælp til at få fortalt din morfar (og måske også din mor og mormor), at du synes det er ubehageligt, og at du vil have at han skal stoppe? Jeg tænker, om der kunne være en moster, en onkel, en kusine eller en anden, som kunne bakke dig op? Hvis andre i familien får det at vide, kunne det måske også få ham til at stoppe...
Det kan være, du har brug for at vende tankerne om din morfar med en helt anden voksen først, for her i BørneBrevkassen kan jeg jo ikke så godt spørge mere ind til det hele og høre, hvad du tænker om mine forslag. Så måske kunne du have lyst til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til UngeChatten og forklare lidt mere om din situation?
De bedste ønsker fra BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat