Problemer i skilsmissen
Mine forældre er skilt og har været det i mange år. Jeg har siden jeg var 5 år gammel, boet lige meget ved min mor og min far.
Min mor har fundet en ny mand og han har 2 børn. Jeg kan ikke sammen med hverken min mors nye mand eller hans børn, og de er altid efter mig. Min mor har ændret sig meget efter hun har fundet ham, og jeg kan heller ikke med hende længere.
Jeg har i en længere periode prøvet på at flytte op til min far, men det kan jeg ikke få lov til. Jeg har det rigtig dårligt ved min mor.
Hvad kan jeg gøre?
Du har en Initiativret
Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.
Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.
Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Sjitshow
Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!