Brev

problemer i hjemmet

Svar fra

Børnetelefonen

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. 

Kære pige på 15 år,

Tak for dit brev. Du skriver, at du bliver slået, fordi du råber på dit værelse og at du bliver overvåget med video og mikrofon på dit værelse af dine forældre og at du derfor ikke har noget privatliv.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du ikke ved hvad du skal gøre. For det lyder ikke som en rar situation, som du er i. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Jeg vil starte med at fortælle dig, at du har mange rettigheder, også som ungt menneske. Faktisk er det sådan, at hvis der er vold i din familie, så har du ret til at få hjælp. Loven siger, at alle voksne i Danmark har pligt til at hjælpe et barn eller en ung, der oplever vold. Så hvis du har mod på at sige det til en voksen, som du er tryg ved, så skal de hjælpe dig. Det kunne være en lærer eller pædagog, eller en anden voksen i dit liv.

Du har også muligheden for at kontakte Bryd Tavsheden, som tilbyder rådgivning til dig, der er udsat for vold i familien. Du kan få hjælp og støtte på telefonbrevkasse og chat, og der er også mulighed for at få personlige samtaleforløb, hvor du kan tale med den samme rådgiver flere gange. Du er velkommen til at tage en ven eller en voksen med.

Rådgivningen og samtaleforløbet er for alle børn og unge – anonymt og gratis. På hjemmesiden kan du læse mere de forskellige tilbud og se videoklip om det at være udsat for vold. Måske kunne det give mening for dig, at kontakte dem?

I forhold til overvågning på dit værelse, Ja så har du faktisk også ret til et privatliv. Og i princippet må dine forældre derfor ikke overvåge dig på dit værelse. Det er sådan, at dine forældre har ansvar for dig og skal sørge for, at du har det godt. Og det virker i dit brev, som om at du ikke har det godt. Så der skal nok noget hjælp til-

Det kan være en god begyndelse at tale med en voksen om, at du har det svært med det derhjemme. Og dit brev ind til BørneTelefonen har været det først skridt til at bede om hjælp.

Jeg håber at mit svar til dig har givet lidt håb om, at din situation kan ændre sig. Du fortjener nemlig at have det godt. Hvis du har brug for at snakke med en rådgiver om det, kan du også altid ringe anonymt til Børnetelefonen på 116 111 og snakke med en af vores rådgivere.

Jeg ved fra andre unge mennesker, at ting kan blive bedre, når man får rakt ud efter hjælp.

Jeg ønsker det bedste for dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Relateret indhold: familie

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat