Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problemer i hjemmet

Hej

Jeg er en pige på 18 år.
Jeg bor med min mor, papfar (og min storebror på 20 som kommer og går)

Jeg har altid haft et forfærdeligt forhold til min papfar lige siden han flyttede ind da jeg var omkring 8 år gammel. Han roder, bøvser og prutter heletiden, han er ucharmerende og jeg synes at han er pisse ulækker. Faktisk har jeg et direkte had tid ham. Hver morgen når jeg vågner er der fx. tispletter på gulvet helevejen ud til toilettet og også derinde.

Vi snakker ikke sammen og har aldrig rigtig gjort det. Ikke udover et tomt og surt “hej” hver gang en af os kommer hjem. Ellers ignorerer vi bare hinanden fuldkommen.

Min mor har altid vidst, at jeg ikke rigtig brød mig om ham, men for et stykke tid siden snakkede jeg en gang for alle med hende og fortalte præcis hvordan jeg havde det, og hvordan jeg slet ikke kunne klare at være i nærheden af ham. Han er næsten altid hjemme, men hver gang jeg endelig er alene hjemme efter skole og jeg hører døren åbner er det som om min krop bare fryser. Jeg rullerne øjne for mig slev og bliver øjeblikkeligt i dårligt humør.

Efter jeg fortalte om det hele var det som om hun egentlig også indså at han måske rodede lidt for meget og lige burde tage sig lidt sammen. Hun begyndte at skælde ham lidt ud en gang i mellem og bede ham rydde op efter sig selv, tørre sit tis op efter sig og hvad der ellers kunne være. Det udviklede sig til at de er begyndt at skændes meget oftere end før, og jeg aner ikke om det har nogen sammenhæng, men min mor er også bare begyndt at være en dårligere version end sig selv, synes jeg.

Vi havde et mini skænderi for noget tid siden, og vi har nu ikke snakket sammen i ca. halvanden uge. Ligesom med min papfar siger vi også kun surt “hej” når vi endelig “skal”. Vi snakkede dog lidt om skænderiet forleden og fortalte vores egen side af situationen hver især, og fik den “lukket”.

Det er bare som om at intet har ændret sig. Før boede jeg i et hus med ét menneske jeg ikke brød mig om at være sammen med, og nu bor jeg med to. Jeg synes at hun har ændret sig, og siden jeg er blevet 18 (1 juni) er det som om hun ikke rigtigt gider at bruge særlig meget energi på mig mere. Jeg føler mig meget mere til besvær da jeg føler at der er meget høje krav til mig “bare fordi” at jeg er fyldt 18 år.

Vi aftalte at jeg begyndte at betale husleje, hvilket er okay, det gjorde min bror også da gan fyldte 18. Hun er dog begyndt kun at lave mad til sig selv og køber slet ikke længere noget mad eller pålæg osv ind, som jeg kan lide. Jeg føler at hun overdriver vildt meget, for selvfølgelig er der andre ting der gælder når man fylder 18, men derfor synes jeg ikke at jeg selv behøver at købe ind til aftensmad og alt andet mad jeg spiser selv. Det jeg har jeg heller ikke råd til, og det var slet ikke noget min bror gjorde dengang han fyldte 18. Der fik både han og jeg mad på bordet hver dag.

Jeg kan bare virkelig ikke klare at bo herhjemme, jeg synes at min mor er sur på mig fordi at jeg.. ja, jeg ved ikke.. fordi at jeg er til besvær og “bruger hendes penge” når jeg spiser mad fra “hendes” køleskab, eller bruger vand fra “hendes” bad og vaskemaskine osv.
Det er rigtig svært at forklare og sidde at uddybe for jeg er virkelig selv totalt forvirret over hvad det er der foregår. Jeg ved bare at jeg har det forfærdeligt på et sted som burde være der hvor jeg havde det tryggest, og det er bare ikke sjovt.

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 18 år

Det er imponerende, så god du er til at beskrive din situation og de følelser som du har. Du skriver, at det kan være svært at forklare din situation. Det forstår jeg virkelig godt. Dog synes jeg, at du har formået på fineste vis, at fortælle om dine frustrationer og hvor kompleks din situation kan føles. Det er virkelig stærkt. Har du mon tænkt over det?

Du skriver i dit brev, at du ikke kan klare at bo derhjemme mere. At du føler, at du bor med to mennesker som du ikke bryder dig om at være sammen med. Det lyder vildt uretfærdigt og hårdt for dig. Jeg tænker, at vi sammen skal kigge lidt på nogle muligheder, som du kan prøve af herfra. Er du mon klar på det?

Det lyder som om, at dit forhold har ændret sig en del til din mor på det sidste. Du beskriver det som om, at det er sket efter du er fyldt 18 år. Jeg kan forestille mig, at det fylder en del for dig. Derfor tænker jeg, at det er dét, som vi skal have taget fat i.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor sej du var, da du første gang tog fat og snakkede med hende (om din papfar). Der viste du virkelig mod og det virkede som om, at din mor rent faktisk lyttede til dig. Eller hvad tænker du? Du skriver i hvertfald, at hun snakkede med din papfar efterfølgende og også var lidt mere ”efter ham”.

Derfor er det helt oplagt, at du selvfølgelig er nødt til at snakke med din mor igen. Du må forklare hende det, du oplever. Den måde, du føler, hun er begyndt at behandle dig anderledes på. Måske kan der ligge helt andre årsager til grund for, at hun fx. ikke handler ind til dig mm. Kan der være konflikt på hendes arbejde, mellem hende og din papfar eller måske pengeproblemer? Uanset årsag, så vil en god snak med din mor nok gøre dig klogere.

Du kan fx sige sådan her: “Mor, jeg føler det som om, at du ikke vil lave mad eller købe ind til mig mere. Og det får mig til at tænke, at du synes jeg købe ind selv efter jeg er fyldt 18. Men er det sådan, at du vil have mig til selv at købe mad?”

Du skriver, at du har en storebror på 20 år. Det lyder som om, at han ikke bor derhjemme. Hvordan er jeres forhold mon? Kunne det være en mulighed, at snakke lidt med ham om de ting du oplever derhjemme? Måske være nogle dage hos ham (i weekenderne), så du til tider kan slippe de tanker og følelser som kan opstå derhjemme. Hvad tænker du om det?

Hvis du har bedsteforældre, andre voksne eller familiemedlemmer som du stoler på, så kunne du måske også prøve at tale med dem om, hvordan det er for dig hos din mor. Kunne du mon gøre det?

Dernæst, så er du jo fyldt 18 år. Jeg ved ikke, hvad dine fremtidsplaner er endnu. Måske du heller ikke helt selv ved det. Når man er 18 år, så er der også  mange unge, som vælger at flytte hjemmefra. Det er måske noget du har tænkt på også? Det er selvfølgelig et stort skridt. Ofte er det også vigtigt, at man har støtte hjemmefra, når man skal ud i det. Det er jo en ting, som du også kan snakke med din mor om? Mon hun forstår/støtter dig i det?

Til sidst, så kan det for mange unge mennesker være svært at rumme sådan en situation som du sidder i. Derfor kan det være rart for overblikket og roen at få skrevet det ned (præcis som du nu har gjort). Jeg tænker på, om du mon følte en lettelse efter du har fået skrevet det? Hvis det er tilfældet, så kan du med fordel forsøge dig med at skrive dagbog over de dage, hvor det hele presser lidt mere. Det er som at have dialog med sig selv og kan for nogen lette lidt. Hvad tænker du om det?

Der er lidt forskellige ting at gribe fat i. Din situation er ikke rar at være i, men du skal vide, at du langt fra er den eneste. Du har vist gode evner til at tage snakken med din mor, derfor håber jeg på, at du kan finde mod til at gøre det endnu engang. Kun ved at tale med hende, kan du finde ud af, hvad hun tænker om situationen. Og kun sådan kan hun finde ud af, hvordan det føles for dig. Måske du også har lyst til at opsøge din bror/andre familiemedlemmer og til at skrive dine tanker ned, så du kan få et overblik over situationen selv.

Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen på 116111 eller ved at skrive på Chatten her: Få hjælp

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat