Problemer i hjemmet
Hej
Jeg er en pige på 18 år.
Jeg bor med min mor, papfar (og min storebror på 20 som kommer og går)
Jeg har altid haft et forfærdeligt forhold til min papfar lige siden han flyttede ind da jeg var omkring 8 år gammel. Han roder, bøvser og prutter heletiden, han er ucharmerende og jeg synes at han er pisse ulækker. Faktisk har jeg et direkte had tid ham. Hver morgen når jeg vågner er der fx. tispletter på gulvet helevejen ud til toilettet og også derinde.
Vi snakker ikke sammen og har aldrig rigtig gjort det. Ikke udover et tomt og surt “hej” hver gang en af os kommer hjem. Ellers ignorerer vi bare hinanden fuldkommen.
Min mor har altid vidst, at jeg ikke rigtig brød mig om ham, men for et stykke tid siden snakkede jeg en gang for alle med hende og fortalte præcis hvordan jeg havde det, og hvordan jeg slet ikke kunne klare at være i nærheden af ham. Han er næsten altid hjemme, men hver gang jeg endelig er alene hjemme efter skole og jeg hører døren åbner er det som om min krop bare fryser. Jeg rullerne øjne for mig slev og bliver øjeblikkeligt i dårligt humør.
Efter jeg fortalte om det hele var det som om hun egentlig også indså at han måske rodede lidt for meget og lige burde tage sig lidt sammen. Hun begyndte at skælde ham lidt ud en gang i mellem og bede ham rydde op efter sig selv, tørre sit tis op efter sig og hvad der ellers kunne være. Det udviklede sig til at de er begyndt at skændes meget oftere end før, og jeg aner ikke om det har nogen sammenhæng, men min mor er også bare begyndt at være en dårligere version end sig selv, synes jeg.
Vi havde et mini skænderi for noget tid siden, og vi har nu ikke snakket sammen i ca. halvanden uge. Ligesom med min papfar siger vi også kun surt “hej” når vi endelig “skal”. Vi snakkede dog lidt om skænderiet forleden og fortalte vores egen side af situationen hver især, og fik den “lukket”.
Det er bare som om at intet har ændret sig. Før boede jeg i et hus med ét menneske jeg ikke brød mig om at være sammen med, og nu bor jeg med to. Jeg synes at hun har ændret sig, og siden jeg er blevet 18 (1 juni) er det som om hun ikke rigtigt gider at bruge særlig meget energi på mig mere. Jeg føler mig meget mere til besvær da jeg føler at der er meget høje krav til mig “bare fordi” at jeg er fyldt 18 år.
Vi aftalte at jeg begyndte at betale husleje, hvilket er okay, det gjorde min bror også da gan fyldte 18. Hun er dog begyndt kun at lave mad til sig selv og køber slet ikke længere noget mad eller pålæg osv ind, som jeg kan lide. Jeg føler at hun overdriver vildt meget, for selvfølgelig er der andre ting der gælder når man fylder 18, men derfor synes jeg ikke at jeg selv behøver at købe ind til aftensmad og alt andet mad jeg spiser selv. Det jeg har jeg heller ikke råd til, og det var slet ikke noget min bror gjorde dengang han fyldte 18. Der fik både han og jeg mad på bordet hver dag.
Jeg kan bare virkelig ikke klare at bo herhjemme, jeg synes at min mor er sur på mig fordi at jeg.. ja, jeg ved ikke.. fordi at jeg er til besvær og “bruger hendes penge” når jeg spiser mad fra “hendes” køleskab, eller bruger vand fra “hendes” bad og vaskemaskine osv.
Det er rigtig svært at forklare og sidde at uddybe for jeg er virkelig selv totalt forvirret over hvad det er der foregår. Jeg ved bare at jeg har det forfærdeligt på et sted som burde være der hvor jeg havde det tryggest, og det er bare ikke sjovt.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.