Brev

Problemer i hjemmet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 18 år

Det er imponerende, så god du er til at beskrive din situation og de følelser som du har. Du skriver, at det kan være svært at forklare din situation. Det forstår jeg virkelig godt. Dog synes jeg, at du har formået på fineste vis, at fortælle om dine frustrationer og hvor kompleks din situation kan føles. Det er virkelig stærkt. Har du mon tænkt over det?

Du skriver i dit brev, at du ikke kan klare at bo derhjemme mere. At du føler, at du bor med to mennesker som du ikke bryder dig om at være sammen med. Det lyder vildt uretfærdigt og hårdt for dig. Jeg tænker, at vi sammen skal kigge lidt på nogle muligheder, som du kan prøve af herfra. Er du mon klar på det?

Det lyder som om, at dit forhold har ændret sig en del til din mor på det sidste. Du beskriver det som om, at det er sket efter du er fyldt 18 år. Jeg kan forestille mig, at det fylder en del for dig. Derfor tænker jeg, at det er dét, som vi skal have taget fat i.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor sej du var, da du første gang tog fat og snakkede med hende (om din papfar). Der viste du virkelig mod og det virkede som om, at din mor rent faktisk lyttede til dig. Eller hvad tænker du? Du skriver i hvertfald, at hun snakkede med din papfar efterfølgende og også var lidt mere ”efter ham”.

Derfor er det helt oplagt, at du selvfølgelig er nødt til at snakke med din mor igen. Du må forklare hende det, du oplever. Den måde, du føler, hun er begyndt at behandle dig anderledes på. Måske kan der ligge helt andre årsager til grund for, at hun fx. ikke handler ind til dig mm. Kan der være konflikt på hendes arbejde, mellem hende og din papfar eller måske pengeproblemer? Uanset årsag, så vil en god snak med din mor nok gøre dig klogere.

Du kan fx sige sådan her: “Mor, jeg føler det som om, at du ikke vil lave mad eller købe ind til mig mere. Og det får mig til at tænke, at du synes jeg købe ind selv efter jeg er fyldt 18. Men er det sådan, at du vil have mig til selv at købe mad?”

Du skriver, at du har en storebror på 20 år. Det lyder som om, at han ikke bor derhjemme. Hvordan er jeres forhold mon? Kunne det være en mulighed, at snakke lidt med ham om de ting du oplever derhjemme? Måske være nogle dage hos ham (i weekenderne), så du til tider kan slippe de tanker og følelser som kan opstå derhjemme. Hvad tænker du om det?

Hvis du har bedsteforældre, andre voksne eller familiemedlemmer som du stoler på, så kunne du måske også prøve at tale med dem om, hvordan det er for dig hos din mor. Kunne du mon gøre det?

Dernæst, så er du jo fyldt 18 år. Jeg ved ikke, hvad dine fremtidsplaner er endnu. Måske du heller ikke helt selv ved det. Når man er 18 år, så er der også  mange unge, som vælger at flytte hjemmefra. Det er måske noget du har tænkt på også? Det er selvfølgelig et stort skridt. Ofte er det også vigtigt, at man har støtte hjemmefra, når man skal ud i det. Det er jo en ting, som du også kan snakke med din mor om? Mon hun forstår/støtter dig i det?

Til sidst, så kan det for mange unge mennesker være svært at rumme sådan en situation som du sidder i. Derfor kan det være rart for overblikket og roen at få skrevet det ned (præcis som du nu har gjort). Jeg tænker på, om du mon følte en lettelse efter du har fået skrevet det? Hvis det er tilfældet, så kan du med fordel forsøge dig med at skrive dagbog over de dage, hvor det hele presser lidt mere. Det er som at have dialog med sig selv og kan for nogen lette lidt. Hvad tænker du om det?

Der er lidt forskellige ting at gribe fat i. Din situation er ikke rar at være i, men du skal vide, at du langt fra er den eneste. Du har vist gode evner til at tage snakken med din mor, derfor håber jeg på, at du kan finde mod til at gøre det endnu engang. Kun ved at tale med hende, kan du finde ud af, hvad hun tænker om situationen. Og kun sådan kan hun finde ud af, hvordan det føles for dig. Måske du også har lyst til at opsøge din bror/andre familiemedlemmer og til at skrive dine tanker ned, så du kan få et overblik over situationen selv.

Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen på 116111 eller ved at skrive på Chatten her: Få hjælp

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat