Problemer i familien

Kære Brevkasse.

Jeg har nogle problemer i min familie, som jeg er rigtig ked af. Jeg bor hjemme sammen med begge mine forældre.

For det første så har jeg det ikke særlig godt med min far. Det er som om han altid er sur og irriteret på mig, og jeg synes ingen ting jeg gør.

Min far er rigtig streng med alting. Hvis man bare kommer til at sige den mindste lille ting forkert, som ikke er ment dårligt eller noget som helst, så kan han blive vildt sur og begynde at skælde ud. Nogle gange så når jeg lige er stået op om morgnen, så begynder han også at kritisere mig, og skælde mig ud. Så kritiserer han mig for at jeg roder og at jeg ikke snakker ordentligt, selv om jeg altid rydder op efter mig og snakker helt ordentligt.

Det er virkelig ikke særlig sødt gjort af ham og det er også temmelig dobbeltmoralsk sagt, da han selv taler meget grimt og nedladende til mig. Desuden så rydder han aldrig op efter sig selv, men smider bare sit tøj rundt omkring.

Jeg mener, det er som om det er mig der den voksne og han bare er barnet der skyder skylden på alle andre. Det er ikke kun mig han er efter. Han er også tit efter min mor og han vrisser af hende og skælder også ud på hende. Når det sker, så bliver jeg meget ked af det.

Men jeg tror måske det er pga. at han har tinitus. Det gør ham ked af det. Det kan jeg også godt forstå. Det må jo ikke være rart når det suser og ringer i ens ører. Men det er jo ikke min skyld, så derfor kan jeg ikke rigtig forstå, hvorfor det skal gå så meget ud over mig.

Der er også et andet problem. Min mor ryger og det gør mig virkelig ked af det. Jeg ville sådan ønske at hun ville holde op med at ryge. Jeg har snakket med hende om det, men hun har røget siden hun var 16 og i dag er hun 50, så derfor er det svært for hende at holde op med at ryge.

Jeg lover hende alt muligt, hvis hun bare vil holde op med at ryge. Jeg lover hende at jeg vil lave aftensmad, og at jeg vil handle ind. Jeg lover at jeg vil hjælpe hende med alle de ting der stresser hende, men jeg tror ikke hun kan holde op.

Nogle gange så græder jeg om aften, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Jeg føler jeg er helt alene med mine problemer. Jeg er bare så bange for at jeg skal miste min mor. Jeg vil ikke have at hun dør før tid, pga. at hun ryger!

Jeg har snakket med hende om det op til flere gange og jeg græder næsten hver gang, men det hjælper bare overhovedet ikke. Hun siger jeg er pivet og hvis min far hører noget om det, så kommer han straks og skælder mig ud.

Jeg får at vide at jeg er pivet og sart og at jeg skal tage mig sammen. Men det eneste jeg gør er jo at være bekymret og jeg prøver på at gøre noget godt for min mor.

Til hverdag går jeg på gymnasiet i 2.g. så jeg har selv nok at se til. Jeg har bl.a. haft stress, fordi der har været så mange lektier og afleveringer. Så kan jeg ikke sove om natten.

Et andet problem jeg har (og måske er det åndssvagt, men jeg fortæller om det alligevel) er at jeg har værelse ude i mine forældres gamle soveværelse. Det har jeg fået for ca. et halvt år siden, fordi vi byggede om i huset. Problemet er at min mor har røget ude i badeværelset som hører til. Jeg ved godt det måske lyder åndssvagt, men jeg er bange for at der kan være noget røg derude som kan gøre skade på mig.

Jeg synes også at min hud er blevet grimmere siden at jeg flyttede derud. F.eks. er min hud blevet mere uren og jeg synes også jeg har fået nogle streger/rynker i panden. Jeg ved godt at det måske ikke er logisk, men jeg tror det er røgen derude som gør det.

Min mor ryger ikke derude mere, fordi jeg har snakket med hende om det. Jeg har luftet ud derude, men jeg læste på kræftens bekæmpelse at man ikke lige kan få røg væk fra et rum bare fordi man lufter ud. Jeg læste at det ligger sig på ting i rummet, på vægge og gulve. Så nu har jeg det bare dårligt hver dag når jeg skal bruge badeværelset eller sove i værelset ved siden af.

Jeg ville gerne rykke tilbage til mit gamle værelse, men det er svært, for det ligger lige ved siden af stuen og der er ret meget larm om aften så derfor kan jeg ikke sove for det. Underligt nok kunne jeg godt sove derinde dengang jeg var mindre, men der synes jeg bare ikke at der var så meget larm. Jeg har prøvet at flytte ind i mit gamle værelse for en enkelt nat et par gange, men det ender altid med at jeg ligger vågen helt til kl. 3 og så først falder i søvn der. Det er som om jeg ikke kan sove derinde mere, selv om jeg godt ved det lyder fjollet, men ja, sådan føles det bare.

Jeg håber virkelig at der er en som gider at læse mit brev og som gider at svare på det. Jeg synes selv mit liv er ret rodet lige nu og jeg er næsten ked af det hver dag, så det ville betyde utrolig, utrolig meget for mig hvis der var nogen der ville komme med et svar og eventuelt nogle forslag til hvad jeg kan gøre.