Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problemer der hjemme

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære C. Tak for dit brev til Brevkassen. Jeg kan se din mor og dig har det svært sammen derhjemme, og jeg kan godt forstå det er hårdt at være i, og at du er rigtig træt af det. Jeg er glad for at du skriver til os, jeg håber jeg kan komme med nogle råd til, hvad I kan gøre derhjemme for at ændre på det. Min første tanke, når jeg læser dit brev er, at din mor og dig måske er kommet ind i et dårligt mønster, hvor I ikke taler sammen på en rar måde længere. Jeg tænker at det godt kan ændres, og at dit brev her viser mig, at du er villig til at gøre en indsats for netop det, og det er jeg rigtig glad for. Når man skændes meget i en familie, så er det ofte en slags negativ spiral, som af en årsag er opstået. Hele familien er på en eller anden måde en del af skænderierne, også selvom at de ikke deltager direkte i det – så alle har indflydelse på det og kan være med til at ændre det. Når det så er sagt, så er det også vigtigt for mig at sige, at det i sidste ende er de voksnes ansvar at ændre på dynamikken i en familie – men at man som barn godt kan være nødt til at gøre opmærksom på, at man har brug for at det sker… Jeg tænker derfor, at den bedste måde at gribe det an på måske kunne være, at du fortalte din mor, hvordan du i virkeligheden går og har det med jeres skænderier. Måske er det blevet så ”normalt” for jer at skændes, at hun ikke længere tænker over, hvor svært det er for dig at være i. Jeg forestiller mig at hun ville gøre en stor indsats for at det blev bedre, hvis hun blev opmærksom på det…? Måske du kunne prøve at tænke tilbage på, hvordan det var mellem jer før I skændtes meget, og fortælle hende, at du ønsker, det skal blive sådan imellem jer igen? Jeg lægger mærke til at din far og du snakker sammen om dine skænderier med din mor, og jeg tænker at det er rart for dig, at du har en du kan fortælle det til, når det bliver rigtig svært for dig. Men jeg tænker også, at det nogle gange godt kan være selvforstærkende, hvis man hele tiden snakker om og fokuserer på alt det som ikke fungerer. Jeg vil derfor opfordre dig til også at tale med din far om nogle af de gode ting, der er mellem dig og din mor og også mellem ham og din mor. Hvis du synes det er svært, så kan du også prøve at skrive det ned på et stykke papir i stedet. Hvilke sider ved din mor kan du rigtig godt lide? Hvornår har du det bedst sammen med din mor og far? Hvad har din mor gjort rigtigt, når I har haft det godt sammen? Hvis det er svært for dig selv at finde frem til de gode ting, så må du meget gerne ringe ind til vores Børnetelefon på 116111 eller skrive på chatten. Her kan du få hjælp fra en af vores søde rådgivere til at finde fokus på noget af det gode, men måske også få gode råd til, hvordan du kan snakke med din mor om det hele på en ordenlig måde… Jeg håber, at I finder en måde i familien, at få det godt sammen på, og er rigtig glad for at du har valgt at skrive til Brevkassen. Jeg mærker tydeligt at det er svært for dig, at I skændes derhjemme, men jeg tænker også, at du er godt motiveret for at det skal blive bedre. Og derfor er jeg sikker på, at I på en eller anden måde, nok skal finde vejen sammen i din familie, til at få det godt med hinanden. KH. BørneTelefonen 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat