Kære pige 14 år, Mange tak for dit brev. Det er en rigtig god beskrivelse du giver af situationen. Din far, han er jo din biologiske far, og har altid været det. Også selvom du ikke har vidst, at det var ham, der var din far. Men på en måde ”blev han også først din far”, da du fik at vide, at det var dét han var. Og for hver eneste dag I har sammen, bliver han ”mere og mere din far”. Altså forstået på den måde, at I får flere og flere oplevelser sammen som far og datter. Med tiden, vil det hele komme til at føles mere naturligt, end det gør lige nu, hvor det hele er så nyt. Hvad skal du kalde din far? Jeg kan godt forstå du syntes det er svært, at finde ud af hvad du skal kalde ham. At det måske kan føles lidt akavet at kalde ham far, fordi I først lige har lært hinanden at kende på dén måde? Og at det kan føles lige så akavet at kalde ham ved hans navn? For han er jo din far, og det er ikke så tit at børn kalder deres forældre ved navn. På den måde har din far det nok lidt lettere. For forældre plejer at kalde deres børn ved navn, og siger f.eks. ikke ”hej datter, var det en god dag i skolen?”. Du spørger hvad vi syntes du skal gøre. Umiddelbart tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kunne tale med din far om det. Tror du at du kan det? Det lyder som om du gerne vil kalde ham far? Men samtidig har svært ved det? Tror du, han ville blive glad, hvis du kaldte ham far? At han måske ville blive både genert og glad? Genert fordi det også er nyt for ham, og glad fordi han jo ér din far. Har du fortalt ham, at du ikke rigtig ved, hvad du skal kalde ham? Hvad tror du han vil sige, hvis du fortæller ham det? Måske kunne I aftale, at du kalder ham far i en uge? Også selvom det til at begynde med måske føles lidt underligt. Når ugen så er gået, kan I så f.eks. mens I spiser aftensmad, tale om hvordan I syntes det har været. Din far kan fortælle, hvordan det har været for ham, og du kan fortælle, hvordan det har været for dig. Hvis det ikke har været ubehageligt, så kan I jo aftale at du skal kalde ham far en uge mere? Hvis det også går godt, kan I aftale, at du skal kalde ham far i en måned – og så igen tale om, hvordan I syntes det er. Jeg tror, at hvis I begge har det godt med det, så vil det med tiden blive en vane. Og lige pludselig vil det bare ske helt naturligt, og ingen af jer vil længere tænke over det. Hvad syntes du om mit forslag? Det kan også være du syntes, at det ikke rigtig passer til dig og din far? Måske kan du selv finde på et bedre forslag? Eller måske har din far en idé, til hvad I kan gøre? Hvis du syntes det er lidt svært, at starte samtalen med din far, så kan du måske vise ham dit brev til os og svaret? Så kan I tale videre ud fra det. Husk du også altid kan ringe, chatte eller sms’se til os igen. Jeg håber du og din far, snart finder ud af hvad du skal kalde ham. Så du ikke længere behøver være både kreativ og opfindsom, for at komme i kontakt med ham. Mange kærlige hilsener BørneTelefonen
