Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

presset/truet

Hej,,
 jeg har i længere tid følt mig presset og bliver til tider truet med forskellige ting hvis jeg ikke gør hvad der bliver sagt af min far. Jeg føler han er mere end normal kontrollerende som far, og han har et lidt stort temperament.. Jeg står i det dilemma at mine forældre er skildt og har flyttet frem og tilbage mellem dem et par gange de seneste år.

har nu boet hos min far i lidt over 1 år hvis ikke det er 2. Og er ved og få nok af det, jeg får afvide af min far og hans kone at for dem bruger jeg min mor til og flygte til når jeg får problemer. Hvad skal jeg gøre?? Skal jeg flytte tilbage til min mor permanent, flytte der over i lidt tid, eller bide lorten i mig til jeg bliver gammel nok og har økonomien iorden til jeg kan flytte?.

Hilsen dreng fra k……..

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år

Nu ved jeg jo ikke, hvad det er din far truer dig med, men du skal vide at det faktisk er ulovligt at true andre. Hvis det sker gentagende gange, kan man faktisk betegne det som psykisk vold – Her kommer det selvfølgelig an på hvad det er han truer med. 

Hvis du er i tvivl om hvorvidt det er ulovligt det din far gør, og om det er psykisk vold du bliver udsat for, kan du ringe ind og snakke med dem på BørneTelefonen på 116 111, og man kan sagtens ringe derind selvom man er 17.

Med hensyn til, om du skal bo hos din mor eller din far, har du så prøvet at lave en liste over fordele og ulemper, måske kan den sige noget om hvor du vil have det bedst med at bo..? Det kan måske også være en hjælp at tænke tilbage på hvorfor du i sin tid flyttede fra din mor og hjem til din far, og omvendt, hvis du tidligere har flyttet fra din far og hjem til din mor..??

Som du selv foreslår, kunne det måske også være en idé at flytte over til din mor for en tid, for at få lidt afstand til din far, hvis du synes at I har mange konflikter.

Jeg tror, det vil være godt, hvis du kunne have mod på at søge lidt mere direkte rådgivning, så den du taler med evt. kan stille dig lidt uddybende spørgsmål og dermed også hjælpe dig med at se flere/ andre muligheder.

De bedste hilsner BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat