Kære pige
Tak for dit brev. Jeg beklager, at du har måttet vente lidt på svaret.
Jeg kan godt forstå, du går og tænker meget over, hvad der mon kunne komme til at ske, og det var en rigtig god ide at prøve at sende dine spørgsmål her til BørneTelefonen. Jeg vil prøve at svare, så godt jeg kan.
1. Du spørger, om det passer, at ens forældre skal være psykisk syge eller alkoholikere, for at man kan flytte til en plejefamilie. Mit svar er, at det skal de ikke nødvendigvis. Der kan også være familier, der har brug for hjælp, selv om det ikke drejer sig om hverken alkohol, vold eller psykisk sygdom. Og kommunen skal faktisk hjælpe alle familier, hvor børnene ikke har det godt derhjemme.
Som regel vil kommunen altid prøve at hjælpe familien, så børnene kan få det bedre derhjemme i stedet for at skulle flytte. Det er de rigtig gode til på kommunen - det er der ansat nogen til, som arbejder særligt med at hjælpe familier. Det kan nemlig godt være, dine forældre skal have noget hjælp til at blive bedre til at passe på dig, så du ikke skal gå og få det dårligt.
2. Du spørger, om du vil kunne fortsætte på din privatskole, hvis du flytter til en plejefamilie. Det er rigtig svært for mig at svare på, for det vil være op til din kommune at vurdere, om det er muligt. Det lyder rigtig dejligt, at du er så glad for at gå på skolen, og jeg tænker, at det i hvert fald er vigtigt, at du får fortalt det, hvis du på et tidspunkt skal snakke med kommunen.
3. Jeg tænker, at hvis du kommer i plejefamilie, så vil der være rigtig meget fokus på, at du skal have det godt. Du er rigtig god til at sætte ord på, hvordan du har det, og når du forklarer så tydeligt, at du ikke bryder dig om at være sammen med mange mennesker, så tænker jeg, at det er noget, man vil tage hensyn til og hjælpe dig med. Det er virkelig godt, at du mærker så godt efter, og at du kan beskrive dine tanker og følelser så direkte - det tror jeg kan være en hjælp for dig, uanset hvem du skal bo hos.
4. Åh, det er også svært at svare på dit sidste spørgsmål. Sådan som jeg forstår det, vil du rigtig gerne bo sammen med andre børn, og det kan jeg da godt forstå. I nogle plejefamilier er der andre børn, og i andre er der ikke. Det er meget forskelligt, og igen er det op til din kommune at finde det bedste sted til dig. Her kommer du selv rigtig meget ind i billedet, for når du er så god til at beskrive, hvad du godt kunne tænke dig, og hvad du er bekymret for, er det også lettere for dem at prøve at tage hensyn til det.
Alt i alt tænker jeg, at det kunne være godt for dig at få snakket med en fra din kommune om alle de spørgsmål, du har. Det er sådan, at man godt kan ringe ind til kommunen og stille spørgsmål, uden at man i første omgang behøver at fortælle, hvem man er. Det kaldes "Åben Anonym Rådgivning", og det kan du finde et nummer til inde på din kommunes hjemmeside.
Vi kan også hjælpe dig her på BørneTelefonen, hvis du gerne vil have nogen, der hjælper med at kontakte kommunen. Vi har nogle folk ansat, som hedder bisiddere, og de kan tage med et barn ind på kommunen og snakke med dem derinde. Når man får en bisidder med, er man ikke længere anonym, så vi skal altså have at vide, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig med at snakke med kommunen. Der er rigtig mange børn, der har været glade for at få hjælp af en bisidder fra BørneTelefonen, for det kan være svært at overskue, hvad de voksne spørger om, og hvad man har ret til af hjælp. Det ved bisidderne alt om, og de sørger for, at der bliver lyttet til barnet, og at man forstår, hvad der foregår.
Du kan få en bisidder ved at ringe eller skrive til os på 116111 - vi vil rigtig gerne hjælpe dig.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
