Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Plejefamilie

Min far snakker grimt til mig og det gør min farmor også

min mor og far skændes meget og min far har snakket om selvmord.

Jeg har haft selvmordstal er før ( jeg er 11) og føler det er den nemmeste løsning

men så fandt jeg på plejefamilie

men jeg ved ikke hvordan man gør.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Tak for dit brev. Sejt, at du har haft overskud til at skrive til os. Dit brev fortæller mig, at det er svært for dig lige nu. Det fortæller mig også, at du er en handlestærk pige. Hold fast i det, så det kan hjælpe dig videre.

Hvor er det godt, at du kom i tanke om plejefamilie. Det må have været et dejligt øjeblik, da du kom i tanke om en mulighed ud af alle dine dårlige tanker.

Jeg ved ikke, om du kan komme i plejefamilie.  Men jeg ved, at det er kommunen der kan beslutte det. Derfor er det kommunen, som skal have at vide, at du ikke har det godt og vil i plejefamilie.

Du kan fx tale med en lærer om det, som kan hjælpe dig med at få talt med kommunen. BørneTelefonen kan også hjælpe dig med at tale med kommunen. Hvis du ringer eller smser til med os på 116111, så kan du fortælle hvad der sker hjemme hos dig. Vi kan skrive til kommunen og fortælle det, hvis vi ved, hvem du er. Mon du har mod på det?

Vi kan også hjælpe dig med at få en voksen med til møderne med kommunen, så du har en voksen, som hjælper dig. Det hedder en bisidder, og du kan se mere om vores bisidder og beslutte om, det er noget for dig. Du kan se mere her: Bisidder fra BørneTelefonen

Kommunen skal også hjælpe børn og familier, der ikke har det godt.

Kommunen hjælper hele familien. Og det er deres opgave at finde ud af, hvad den bedste hjælp er til dig og din familie. Det gør de ved at tale med dig og med din familie – og måske også med din lærer, der kender til dig og din situation.

Når de har undersøgt det, beslutter de, hvordan de kan hjælpe bedst. Jeg kan derfor ikke fortælle dig præcis, hvordan de vil hjælpe dig. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og beskyttet, så du kan få det godt. Og at du har ret til at blive hørt og sige din mening.

Måske er du bange for, at tingene vil blive værre, når kommunen får det at vide. Det kan fx være, at du er bange for, at dine forældre vil blive meget sure. Fortæl den voksne fra kommunen, hvis du er bange. Så skal de finde en måde at passe på dig på. Så der ikke sker dig noget.

Det ville være rigtig godt, hvis du kunne finde en voksen at tale med. En som du har tillid til – det kunne være din lærer på skolen, så kunne I sammen tage fat i kommunen.

Du kan bruge dit brev til os og svaret som en støtte i samtalen. Jeg ved godt, at det kan være rart at have noget at støtte sig til.

En ting er sikkert: Du skal ikke være alene med alle de tanker. Det er dine forældre, der skal passe på dig og gøre det trygt derhjemme. Det lyder det ikke til, at de kan lige nu. Måske har dine forældre nogle svære ting i deres liv , men det er ikke din skyld, og det skal de måske have voksenhjælp til.

Hvis det hele er lidt for meget for dig. Kan du starte med at ringe til Børnetelefonen 116 111 og snakke med en sød rådgiver.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat