Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Pjækkeri

Hej

Jeg er en dreng på 15 og går i 8.

Jeg har aldrig været en pjækker før 6 hvor jeg begynde at blive holdt lidt uden for det vi skulle lave.

Min klasselære kom hen til mig og spurgte om der var noget da jeg kom i skole. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige hvad det var, men så ringe min mor og sagde at vi gerne ville komme op og snakke med hende. Efter det var der ikke noget.

Og her i 8 begynder jeg at pjække igen. Det er som regel de dage vi har bio- geografi og fysik kemi. Jeg er og har ikke været god til de fag og nu begynder der og komme flere fremlæggelser og det vil jeg ikke være med til. Især fordi at jeg ved at der er meget af det jeg laver er forkert, men og skulle fremlægge det… det kan jeg slet ikke.

Jeg vil kun blive væk den dag, jeg synes bare ikke at jeg kan blive væk en dag og komme i skole dagen før og efter og derfor bliver jeg også væk dagen efter.

Mig og mine forældre har allerede været til en samtale med min lære om hvorfor jeg bliver væk. Men mine forældre begynder at finde ud af det igen.

Jeg vil selfølgelig helst undgå det, men tror ikke det kan lade sig gøre. Jeg tænker bare på hvad jeg skal sige til dem.

Håber at i kan hjælpe mig:))

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du får lyst til at blive væk, når noget føles svært, og når du er bange for at lave fejl. Det er ikke en behagelig følelse at gå rundt med. Og nogle gange får man bare lyst til at flygte lidt fra problemerne. 

Men, som du jo nok kan mærke, så kan man ikke rigtig løse et problem ved at blive væk. Jeg ved fra andre, som har været i samme situation som dig, at det meget sjældent hjælper at trække sig og blive væk. Det løser ikke grunden til, hvorfor man ikke har lyst til at deltage. Faktisk kan det føre til, at man så blot får endnu flere problemer. Og det er nok det, du kan mærke nu. Du synes stadig, det faglige er svært, men samtidig skal du nu også løse det med, at du har pjækket. 

I dit brev fortæller du, at det hjalp sidste gang, da du snakkede med dine forældre og din lærer. Det, at dine forældre igen har snakket med din lærer, tror jeg, at du skal se som en interesse for dig. De er alle interesserede i, at du trives og har det godt.

Fordi du tidligere har haft glæde af at snakke med din lærer og forældre om skolen, synes jeg også, at du skal prøve at snakke med dem igen. Og være helt åben om, hvad det er, der bekymrer dig. Og hvad grunden er til, at du er blevet væk. For at få det hele til at fungere, er det nemlig vigtigt være åben og snakke om det, som man synes, er svært – så er det nemlig lettere for andre at forstå, hvad det handler om. Og vide, hvordan de skal hjælpe.

Jeg tror, at det er vigtigt, at du forklarer, hvad det er ved undervisningen og faget, som du føler er svært. Så kan du og din lærer nemlig lave nogle aftaler, som kun gælder for dig. Det kunne fx være, at du ikke behøver at fremlægge. Eller at du får noget ekstra støtte til undervisnigen. Eller at din lærer kigger dine ting igennem og hjælper dig med fremlæggelsen, inden du skal stå foran klassen.  Det kræver både en indsats fra dig, dine forældre og dine lærere – det er et samarbejde, som du ikke skal stå alene med. 

Måske skal I også snakke om, hvilke muligheder du har i forhold til skolegang fremover. Der findes gode efterskoler med forskellige profiler, så man får mere af det, som man godt kan lide. Det kan din studievejleder fortælle meget mere om. 

Hvis du tænker, at det kunne være en hjælp for dig, kan du jo medbringe dette brev og mit svar, når du skal snakke med dine forældre og din lærer? Det kan nogle gange være godt at have noget konkret at tale udfra. Det kan også være, at de så bedre kan forstå din situation – det kunne jeg i hvert fald. For du har meget fint beskrevet, hvordan du jo egentlig slet ikke vil pjække. Men er kommet til det, fordi du er bange og usikker over at skulle fremlægge.

De bedste ønsker fremover!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat