Kære I to
Jeg forstår virkelig godt jeres dilemma. I elsker hinanden – men jeres kærlighed er forbudt på grund af jeres familiers religion.
I elsker selvfølgelig også jeres familier.
I bliver derfor sat i et uløseligt dilemma – for man kan jo ikke bare stoppe med at elske dem, man gør. Og det er umuligt at vælge.
Det lyder som om, I er meget afklarede om jeres seksualitet og kærlighed til hinanden. For de fleste er det umuligt at “lyve” overfor sig selv om, hvordan man har det. Selvom man prøver at undertrykke sine følelser, så er de der jo.
Derfor er det nok ikke muligt for jer at prøve at lade være med at følge jeres hjerte. Det forstår jeg godt. Og hvor ville jeg derfor ønske for jer, at noget så smukt som kærlighed ikke var forbudt.
At være en del af et religiøst fællesskab har både positive og negative konsekvenser. Jeg tror, at I har oplevet et fællesskab og en samhørighed med andre gennem religionen. Men I oplever nu også, at det giver uro og bekymring ikke at passe ind. Det må være svært for jer.
Jeg ved, at I ikke er de første, der står i denne situation. Måske kender I til nogen, der har forladt Jehovas vidner? Og er det nogen, I kan søge råd hos? Jeg tror nemlig, at I vil kunne have glæde af at tale med nogen, der forstår religionen og selv har erfaringer med at bryde “reglerne”.
På Sexlinien har de en rådgivning, hvor de blandt andet taler med unge, hvis forældre ikke accepterer deres seksualitet. Jeg ved godt, at det for jer indebærer nogle helt særlige udfordringer, fordi der også er religion indblandet. Men måske har de på Sexlinien alligevel nogle gode råd til jer. I kan finde dem her
Der er også organisationen Red, som rådgiver unge med anden etnisk baggrund. Mange af disse unge kæmper lige som jer med forældrenes accept pga. tro og religion. De vil derfor sikkert også kunne være gode at tale med.
I er lige nu unge. Og jeres seksualitet kan ændre sig. Uanset må det dog være hårdt for jer, at I skal holde jeres forhold hemmeligt.
I spørger, hvad I skal vælge. Og det svar kan jeg ikke give jer. Men jeg håber alligevel at mit svar viser jer forståelse og omsorg. Og måske kan pege jer i retningen af andre, der kan hjælpe.
Jeg ønsker jer alt det bedste og sender jer mange tanker
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
