Pige på 12

Kære pige på 12 år

Det lyder til, at du har det rigtig svært derhjemme. Derfor er jeg rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det viser mig, at du gerne vil have hjælp, og det er første skridt på vejen til at få det bedre. Jeg håber, jeg kan komme med nogle råd til, hvad du kan gøre.

Du skriver, at du altid er nødt til at lade som om, du er glad. Du bliver tit råbt af, slået og truet, og det lyder til, det har stået på i mange år. Det må være rigtig ubehageligt og er heller ikke i orden. Jeg kan godt forstå, du ikke er glad, og at du ikke har lyst til at være derhjemme længere.

Det er faktisk sådan, at alle børn og unge i Danmark har ret til at føle sig trygge og have det godt derhjemme. Det betyder også, at dine forældre ikke må behandle dig på den måde. Derfor er det også vigtigt, at du får noget hjælp fra nogle andre voksne.

Jeg tænker på, om der måske er andre voksne, du kender, som du har tillid til? Du nævner, at din lærer har spurgt, om der var noget galt derhjemme. Du svarede nej, da du bare gerne vil være glad. Det kan jeg godt forstå, og det kan også være en svær samtale at tage hul på.

Jeg håber dog, du har mod til at åbne op evt. overfor din lærer. Det er nemlig sådan, at en lærer har pligt til at hjælpe, når hun/han kender til, at der er en ung, der ikke har det godt. Det kan også være, at der er en i din familie eller en vens forældre.

Hvis du synes, det er svært at skulle tage fat i andre voksne og dele dine tanker, kan det nogle gange være nemmere at skrive et brev eller SMS, som forklarer situationen. Og så kan I snakke sammen om det bagefter. Du kan få hjælp til at skrive et brev her: Skriv det til nogen.

Du skriver, at en af dine veninder er kommet i plejefamilie og har det meget bedre nu. Det er kommunen, der hjælper når der er børn, der skal i plejefamilie. Kommunen har nemlig pligt til at hjælpe børn og familier, der ikke har det godt. Kommunen hjælper hele familien, og det er deres opgave at finde ud af, hvad den bedste hjælp er til lige præcis jeres familie.

Du kan få fat i kommunen ved at ringe til din kommune og bede om at tale med en, der arbejder med børn og unge. Kommunen har også  ‘Anonym rådgivning for unge’. Du kan prøve at finde et telefonnummer på din kommune ved at bruge google eller se nummeret på dit gule sundhedskort. Du kan også ringe herind til BørneTelefonen, så finder vi nummeret til dig.

I den anonyme rådgivning kan du fortælle om din situation uden at nævne, hvem du er. Så kan kommunen fortælle dig om de muligheder, du har for hjælp. Når du er parat, kan du opgive dit navn. Så kan de voksne i kommunen hjælpe dig og dine søskende. Det gør de ved at tale med dig og resten af familien– og måske også med andre, der kender til dig og din situation, så de kan få et godt billede af problemerne.

Når de har undersøgt det, beslutter de, hvordan de kan hjælpe bedst. Jeg kan derfor ikke fortælle dig præcis, hvordan de vil hjælpe. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og beskyttet, så du kan få det godt. Og at du har ret til at blive hørt og sige din mening.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen, som kan hjælpe dig med at kontakte kommunen, og som kender dine rettigheder og er på din side. Hvis du tænker, at det kunne være en idé,  så er der mere info om vores bisidder her: Gratis Bisidder fra BørneTelefonen

Her kan du se en lille video om, hvordan en bisidder kan hjælpe:Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår

Jeg håber, du vil bruge noget af det mod, du allerede har vist ved at skrive herind, til at række ud efter hjælp. For du fortjener at få et godt og trygt hjem. Hvis du har brug for mere hjælp, er du altid velkommen til at ringe til os på 116111 eller på sms eller chat.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen