Brev

“Papfar”

Hej.

Mine forældre blev skilt for omkring 2 år siden, og i starten flyttede mig og min mor ind til byen og boede der i et år, og nu har min mor så fundet en kæreste og vi bor hos ham nu.

Huset er skønt og udefra må det hele nok se fantastisk ud, men tro mig, det er det ikke.

Min “papfar” (som jeg forresten hader at kalde ham) er meget mærkelig, hvis man kan sige det sådan. Når end han får chancen tager han hans bukser af og går rundt i underbukser, hans blik er meget magtfuldt og han kigger meget ondt på en, han drikker altid øl, og så har han et rigtigt klamt grin som giver mig så meget myrekryb, JEG HADER DET.

Han gør at når jeg er hos min mor, hader jeg det. Jeg er nedenunder to gange om dagen: når jeg spiser morgenmad og når vi skal have aftensmad.

Samtidig er der min far, som er min sjæleven. Jeg elsker ham rigtigt højt og han er den eneste i hele verden der forstår mig. Ord kan ikke beskrive min kærlighed til min far. Han er den ærligste, mærkeligste, dejligste og sødeste mand i hele verden. Jeg elsker ham bare så højt.
Når jeg er hos min far, er jeg i himlen.

Engang gik jeg igennem min mors beskeder fordi jeg skulle finde en pin kode til min mor som hun ikke selv kunne finde, og så så jeg at min mors kæreste havde svinet min far rigtigt meget til, hvilket gør mig endnu mere sur og irriteret på ham.

Jeg vil rigtigt gerne sige det til min mor, men jeg ved at hendes hjerte bliver ødelagt hvis jeg fortæller hende at jeg hellere vil bo hos min far, fordi jeg er hendes et og alt, og hun kan slet ikke forestille sig en hverdag uden mig. Sådan som jeg har beskrevet hun har det med mig, har jeg det også med hende, (har generelt bare de bedste forældre i hele verden) men jeg er blevet så irriteret på min mors kæreste at jeg simpelthen er vokset fra den tanke at det måske kunne blive bedre.

Min far ved ikke at jeg er irriteret på min mors kæreste, men han ved godt at jeg har tænkt på at flytte hjem til ham som han har sagt ja til.

Skal jeg sige det til min mor, flytte hjem til min far og knuse hendes hjerte eller håbe på at alt bliver bedre og bare vente på at noget sker?

Hilsen en meget irriteret pige

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Sikke en dejlig og varm beskrivelse du har af dine forældre. Det er godt at kunne være positiv, når man er i en frustreret situation.

Det er forskelligt hvordan vi opfatter andres opførsel. Men jeg tænker, at når der er noget inde i dig, der gør dig ubehageligt til mode over din mors kærestes opførsel, så skal du reagere på det. Det gør du også ved at skrive herind, så det synes jeg er rigtig godt.

Jeg kan godt forstå du ikke har lyst til at bo med ham, når han får dig til at føle som du gør. Jeg synes det er vigtigt, at du taler med både din mor og far, om det du oplever. Og jeg tror at det kunne være en god løsning at bo hos din far. Det er vigtigt at man er tryg og tilpas i sit eget hjem. Det er du ikke med din papfar. Så defor er det nok bedre for dig at bo hos din far.  Det vigtigste er at man som barn/ung har det godt, og det er jo de voksnes ansvar. Derfor skal du lytte til de ting, som du føler er bedst for dig for tiden.Så kan det være at det ændre sig igen, det er helt ok. 

Jeg forstår godt du ikke vil såre din mor. Men måske din mor også kan fornemme, at du ikke er helt dig selv. Og hun kan nok også se, at du kun er nede for at spise. Måske din mor inderst inde godt ved, der er noget galt. Når du taler med hende så vælg et tidspunkt, hvor hendes kæreste ikke pludselig kommer og forstyrrer.Måske kan I gå en tur. Fortæl hende de samme ting, som du skriver her i brevet. Fortæl hende at du hellere vil bo ved din far og at det ikke er et fravalg af din mor, men et fravalg af hendes kæreste. Og du passer godt på dig selv på denne måde.

Nogen gange er man nødt til at sætte sig selv i første række, fordi det er det rette at gøre.

Jeg synes også, du skal tale med din far om; hvordan du har det, hvordan du har med med at bo hos din mor og hendes kæreste. Måske er det bedst at tale med din far først. Det tænker jeg ville være godt, så han ved, at du helst vil bo hos ham. Så du ved, at han er ok med det.

Jeg forstår godt det ikke er nemt. Men jeg tror det vil føles rart at få sat ord på. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat