Kære 14-årige
I dit brev skriver du, at du godt ved, at “det lyder egoistisk”. Men når jeg læser dit brev, synes jeg faktisk ikke, at det lyder egoistisk. Jeg kan ikke nogen steder i dit brev se, at du siger, du er ligeglad med din søster. Det eneste, jeg fornemmer i dit brev, er, at du føler dig overset. Du føler dig overset i en periode, som faktisk også har været rigtig svær for dig. Og det kan jeg virkelig godt forstå er svært at være i. Derfor synes jeg ikke, at du lyder egoistisk.
Når nogen i ens familie bliver ramt af sygdom, er det noget, der rammer hele familie. Alle i en familie bliver påvirket, og det er en svær tid for alle. Og derfor bliver du selvfølge også påvirket meget, når din søster er syg. Samtidig lyder det også som om, at du har dine egne ting som du slås med.
En ting, der kan være rigtig svær ved at være pårørende til, at nogen i ens familie er alvorligt syg, er, at man kan opleve, at der ikke bliver spurgt så meget ind til én selv. At der måske ikke er nogen, der spørger, hvordan man selv har det. Helt ligesom du skriver. Det har jeg også hørt fra andre børn og unge, der har sygdom i familien.
Men det er vigtigt at få talt med nogen om, hvordan man har det, selvom det ikke er en selv, der er syg. Og det er vigtigt at man tager sig selv og sine følelser seriøst – det er vigtigt, at man accepterer og anerkender, at det også er en svær tid for én selv, selvom man ikke er den syge. Og det er mindst lige så vigtigt, at andre også gør dette. Ellers kan man føle sig helt alene midt i det hele.
Her på BørneTelefonen har vi faktisk en temaside om sygdom i familien, som du kan se her: Sygdom i familien. Måske du kan genkende nogle af de ting, der står.
Selvom det måske føles “egoistisk”, er mit råd til dig, at du stoler på, at du også har behov for at blive set i denne proces. At det faktisk også er svært at være søster til nogen, der er syg. Og at dine problemer også er vigtige selvom du rask.
Og derfor synes jeg, at du skal prøve at se, om der ikke er nogen, du kan få talt med om, hvordan det er at være dig i den her proces.
Måske kan du tale med din lærer om det. Eller en af dine forældre, selvom du ikke lige føler, at det er en mulighed lige nu. Det kan også være, at du kan tale med en anden voksen, du kender om det. Eller en ven/veninde. Det er faktisk ikke så vigtigt, hvem det er, bare det er en, du er tryg ved.
Hvis man ikke får talt med nogen om det, der er svært, kan man føle sig som en ballon, der er lige ved at sprænge. Når man så får talt med nogen, føles det tit som om, at der bliver lukket lidt luft ud af ballonen. På den måde kan man få det bedre, så man ikke føler man skal kæmpe hårdt hver dag.
Hvis du har svært ved at finde nogen, du kan tale med det om, synes jeg, at du skal overveje at kontakte Headspace. Headspace er en organisation, der er lavet for at give unge, der har det svært, nogen at tale med.
Headspace har afdelinger rundt omkring i landet, hvor de hjælper unge i alderen 12-25. Lidt ligesom BørneTelefonen er der også frivillige rådgivere i Headspace, som gerne vil hjælpe unge, der har det svært. Det er gratis, og du behøver ikke at fortælle nogen om det.
Er Du Okay er en hjemmeside til dem, som er 13-19 år, og lever med alvorligt fysisk eller psykisk syge forældre eller søskende. Her kan du læse andres fortællinger og få hjælp via en chat.
Jeg kan godt forstå, at det kan føles svært at række ud efter hjælp. Måske fordi du ikke føler, at det er “dig, det er synd for”. Men du må ikke undervurdere, hvor vigtigt det også er, at du har det godt, og at du får talt med nogen om dine følelser.
Husk: at du har brug for nogen at tale med, og at det også er svært for dig, betyder ikke, at du er egoistisk. Og det bliver heller ikke mindre svært for din søster af at indse, at de også er en svær tid for dig. Det er en hård tid for alle i familien, og det skal der være plads til.
Du kan altid ringe og tale med os her på BørneTelefonen på telefonnummer 116111 – vi har åbent døgnet rundt.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
