Kære pige på 17 år,
Hvor er det godt, at det før har føltes rart at skrive herind, så du nu har åbnet op og skrevet igen. Det har krævet meget mod – det er så stærkt gået! Tusind tak for dit brev.
Jeg vil starte med at sige til dig, at dét, din onkel udsætter dig for, ikke er din skyld. Uanset hvad, du har sagt eller gjort, er dét, din onkel har gjort, ulovligt og slet ikke i orden. Det kan være, at det sommetider kan føles som om, at man har ’givet lov’ – eller måske tænker man, at man ikke har fået sagt ’nej’ tydligt nok og mange gange. Der er tusind andre tanker og følelser forbundet med at blive udsat for seksuelle overgreb. Det er meget svært at gå rundt med de tanker og følelser helt alene, og man skal have hjælp til at få personen til at stoppe.
En anden følelse, de fleste, som er blevet udsat for overgreb af folk, de kender godt, har, er frygten for, at ’ødelægge’ nogens liv eller en familie. Du er desværre ikke alene om at have det sådan. Men det er ikke sin skyld, at din onkel har gjort dét, han har gjort mod dig – og han har brug for hjælp til at stoppe med at gøre det. Han ved nemlig også, at det er ulovligt og slet ikke i orden.
Jeg kan desværre ikke fortælle, hvad der helt præcist kommer til at ske med din onkel, når du fortæller om overgrebene. Men anmelder man sagen, så skal det først og fremmest undersøges af politiet. Det kan godt være skræmmende at tænke på, men det er ikke dig, der ’ødelægger’ noget ved at fortælle om dét, der er sket. Det er din onkel, der har begået overgrebene – det er ikke din skyld.
Det er simpelthen så vigtigt, at du får snakket med nogen om, hvad der er sket! Man kan ikke gå med sådanne oplevelser alene, og man har brug for hjælp til at stoppe overgrebene og de tanker og følelser, de fører med sig.
Har du mon et godt forhold til dine forældre? Selvom det er en meget svær samtale at skulle have, ville dine forældre så kunne være de første, du talte med? Måske bare én af dem? Nogle ting kan være så svære at skulle fortælle om, at man næsten ikke kan få ordene ud af munden. Når man har det sådan, hjælper det for nogen at skrive det, man gerne vil sige, ned på et stykke papir og bede vedkommende læse det. Det kan også være, at du kan vise en af dine forældre det brev, du har skrevet herind, sammen med svaret her?
Hvis du ikke synes, du kan tale med dine forældre, kan du også snakke med en anden person, du føler dig tryg ved. Det kan f.eks. være en lærer på din skole, en venindes mor eller en helt tredje. Det betyder ikke noget, hvor du kender personen fra. Det vigtige er, at du får fortalt nogen om dét, der er sket. Det er også muligt at ringe få rådgivning fra www.voldtægt.dk - der er et telefonnummer du kan ringe til, alt efter hvor du bor i landet. Man kan få rådgivning uanset hvor lang tid det har stået på eller om det er lige nu, det er sket.
Du kan læse lidt flere råd på vores hjemmeside lige her: https://bornetelefonen.dk/tema/seksuelle-kr%C3%A6nkelser. Hvis du er i tvivl om, hvem du skal fortælle det til eller hvis du har brug for at snakke om, hvordan du kan fortælle det til nogen og hvornår, er du mere end velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på nummer 116 111 eller skrive til os på Chatten lige her: https://bornetelefonen.dk/chat.
Det er vigtigt, at du får sagt det til nogen, så du kan få hjælp til at stoppe din onkel – og så du kan få hjælp til at komme af med de tanker og følelser, du måske går rundt med pga. de overgreb, der har fundet sted. Du fortjener et rigtig godt liv – og der er hjælp at hente!
De allerkærligste hilsner
BørneTelefonen
