Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ond papmor.!.!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 11

Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det over de ting, du har oplevet med din papmor. Det er slet ikke i orden, at hun behandler dig sådan. Uanset om hun er stresset. Og du har lige så meget ret til at føle dig som en del af familien som dine søskende. 

Du skriver, at din papmor har været efter dig nogle gange og er blevet vred på dig, selvom det ikke var din skyld. Det er slet ikke rart, når man får skyld for noget, man ikke har gjort - det er der ingen, der bryder sig om.

Jeg tænker, at nogen skal tale med din papmor om det, så du ikke skal gå og føle, at alting går ud over dig. Du har forsøgt at få din far til at se, hvad der foregår. Men desværre forstod han det ikke. Så jeg tænker, at du skal have en anden voksen på banen, som kan se det fra din side.

Hvem kunne det være? Har du en sød mormor, farmor, moster, lærer, nabo, venindes mor eller en anden voksen, som er rar at snakke med? Du kan vise dit brev til den voksne, for du har forklaret det hele så fint her. Så kan den voksne også se, hvor meget det påvirker dit liv, og at det er noget, der skal tages alvorligt.

Jeg kan høre, at du virkelig prøver at få det hele til at køre. Og det er normalt, at man gør det. Men det er de voksnes ansvar, at børnene har det godt. Ikke omvendt.

Selvom du er storesøster, så er du stadig et barn, og der skal være plads til, at du bliver ked af det, at du ikke altid skal tage skylden. Du fortjener også at få omsorg og at kunne være barn og være ked af det nogle gange. 

Hvis det er svært at komme i tanke om en voksen, som du kan vise dit brev, så kan du starte med at ringe til os på 116111. Så hjælper vi dig med at finde ud af, hvem der kan tale med din papmor for dig.

Kram fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat