Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

OND papfar

kære børnetelefonen

Mine forældre har været skilt lige siden jeg var 4 år, og min mor og far har begge nye kærester.

Min mors kæreste, er jeg ikke fan af. For at sige det lige ud. Jeg hader ham. Han har ADHA. Min mor har altid været en type der er meget rolig og ikke strang men efter han kom er der kommet andre boler på suppen.

Jeg kan ikke håndtere ham og vær gang vi tager på ferie er det et helvede fordi jeg kan ikke være sammen med ham. Han råber voldsomt og slå ANDRE genstande ( altså han slår IKKE mig eller nogle andre mennesker).

Min mor ved jeg ikke kan lide ham, og jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Han gør min psykisk ked af det. jeg græder tit på grund af ham. jeg føler bare ikke han gør nogle glade heller ikke min mor. Og ja jeg har prøvet at snakke om hvordan jeg har det med min mor og min papfar men det gjorde ikke denne situation bedre.

Jeg har også to hunde og den ene for han til at tisse i sengen fordi den er så bange for ham. nej jeg er ikke bange for ham.

Pls hjælp mig. Vil virkelig gerne af med ham.

kærlig hilsen pige på 15år

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Mange tak for at dele dine tanker med BørneTelefonen. Jeg kan godt forstå, at det er svært når man ikke bryder sig om sin mors kæreste. Vi hører fra mange børn og unge, at det kan være svært, når der kommer en ny kæreste ind i ens forældres liv. Og især hvis den nye kæreste ikke behandler en ordenligt. Jeg læser også i dit brev, at din mor faktisk også har forandret sig, efter hun fik en ny kæreste. Er det mon rigtig forstået? Det er i hvert fald aldrig rart, hvis ens forældre ændrer sig, og pludselig får nogle andre holdninger end tidligere.

På de ting du skriver i dit brev, synes jeg slet ikke det lyder som en okay opførsel din papfar har over for dig. Børn og unge har ret til omsorg og en tryg hverdag. Men ud fra de ting du fortæller, så lyder det hverken trygt eller rart at være sammen med din papfar. Jeg kan godt forstå, at du bliver forskrækket, når han råber voldsomt og slår ud efter/på genstande omkring ham. Det er ikke okay. Det er faktisk psykisk vold, når han er så voldsom overfor dig. Og det er både hans ansvar at opføre som en god voksen – og det er faktisk din mors ansvar at passe på dig. Det lyder ikke til, at de gør det.

Du har allerede forsøgt at fortælle din mor om dine tanker og følelser omkring din papfar. Men det ændrede ikke på tingene. Det var rigtig modigt af dig, at du fortalte din mor om hvordan du har det. Nogle gange skal de voksne have tingene at vide flere gange, før de forstår alvoren. Jeg tænker også, at det måske er ekstra svært for din mor, fordi din papfar måske viser din mor nogle gode sider. Nogle sider som hun måske er forelsket i. Og så ligger hun måske ikke mærke til de voldsomme sider af ham. Selvom du ikke tror, han gøre hende glad, er der måske nogle gode øjeblikke, du ikke ser.

Men uanset hvad de har sammen, så har de som voksne ansvar for, at du har det godt og får omsorg – og det skal dine hunde faktisk også.

Måske kunne du prøve at skrive et brev til din mor, hvor du fortæller hende, hvordan du har det. Med det brev står det hele sort på hvidt, og så er det altså svært at tale udenom. Du kunne give din mor nogle eksempler på, hvornår det ikke er rart for dig, når hendes kæreste er der. Prøve at beskrive hvad der sker, og hvordan du har det. Du kunne også vise hende dit brev til BørneTelefonen og mit svar til dig.

Hvis din mor stadig ikke lytter, så kan du kan med en anden voksen, du er tryg ved. En lærer, en tante eller en anden voksen du er glad for. Så kunne I måske sammen snakke med din mor om din papfar og hvor ked af det han gør dig.

Jeg tænker også lidt på om du mon har et godt forhold til din far og hans kæreste. Ved de hvordan du har det hjemme hos din mor? Mon du bor hos din mor eller far eller lige meget begge steder?  Kunne du forestille dig at fortælle din far om din papfar og hans voldsomme udbrud – og hvad de gør ved dig? Måske kunne det hjælpe og mon det ville være en mulighed at flytte til din far, hvis din papfar fortsætter?

Du kan også ringe eller sms/chatte med os på BørneTelefonen, så vi kan snakke mere om, hvordan det er hjemme hos dig. Vi kan også hjælpe dig med, at då hjælp til at få det godt derhjemme. Det kan vi fx gøre ved at hjælpe dig med at snakke med kommunen om hjælp til familien. Vi kan også hjælpe med en voksen fra os, som kan gå med til møde i kommune og bede om hjælp. Det er en bisidder, som hjælper dig med at få hjælp i kommunen. Måske har du lyst til at læse mere om at få en bisidder, så kan du læse her: Bisidder fra BørneTelefonen

Måske kunne det også være en hjælp til din mor at ringe til vores ForældreTelefonen 35 55 55 57 og få rådgivning om, hvordan hun bedst støtter dig, mens hun har en kæreste, som du ikke er så glad for. Jeg ved at mange forældre tit har brug for gode råd, fordi de ikke helt ved, hvad de skal gøre, og så kan det ende med, at de ikke lytter til barnet.

Du er også altid velkommen til at ringe eller smse til BørneTelefonen på 116 111. Der sidder søde voksne klar til at snakke med dig, og de kan hjælpe dig med at komme videre. Nogle gange kan vi bedre komme med præcise forslag til dig der, og så kan du fortælle om vores råd er hjælpsomme.

Jeg håber, at du vil bruge din styrke til få hjælp, så du og dine hunde kan være trygge igen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat