Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ny tøjstil

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M på 13 år

Du har fuldstændig ret i, at en del af det at blive teenager og vokse op er, at finde ud af, hvem man selv er. Det kan man bl.a. gøre ved at eksperimentere med, hvilken tøjstil man har lyst til at gå i. Jeg synes, det er sejt, at du prøver noget forskelligt, og i øjeblikket har det bedst med det sorte tøj.

Jeg tænker på, hvorfor din mor og storebror mon har så meget imod, at du går i gotisk tøj? Er det mon fordi de forestiller sig, at der følger nogle bestemte personlighedstræk eller måder at opføre sig? Opfatter de mon det ’at være en goth’ som noget negativt eller skræmmende?

Når din mor og bror bliver sure og prøver at forhindre dig i at gå i gotisk tøj, kan det handle om, at der er noget ved det gotiske, som de er utrygge ved, eller måske ligefrem bange for?Jeg tænker, at det måske kunne være en idé, hvis du spurgte dem om, hvad det er, de har imod det gotiske tøj, og hvorfor, de ikke vil have, at du går i det. Du kan fx sige til dem, at du har svært ved at forstå, hvad det er de bliver så vrede over. Så kunne du også forklare dem, at du er i gang med at finde ud af, hvem du er, og at du har brug for at prøve at gå i noget forskelligt tøj. Når man snakker sammen, og hver især fortæller, hvordan man har det, bliver det ofte lettere at forstå hinanden. Når man gør det, kan man også lettere finde en måde at løse problemet på, som alle kan være tilfredse med. Det kan fx være, at I ved at snakke sammen når frem til, at det er fint, at du får i sort tøj, men at du ikke skal have mange huller i strømpebukserne, eller hvad det nu kan være. Det er i hvert fald vigtigt, at man lytter til hinanden, og prøver at forstå det, hinanden siger.

Jeg håber, det kan hjælpe dig til at de forstå dig bedre.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat