Kære pige på 14
Tak for dit brev. Jeg kan sagtens forestille mig, at det ikke kan være helt nemt at være dig, med den 'opgave' der ligger foran dig. Det kan altid være lidt svært og følelsesmæssigt hårdt at fortælle om, at man ikke er som de fleste - men det betyder på ingen måde, at du ikke er i din gode ret til få en god modtagelse når du fortæller om din seksualitet. Du er bestemt ikke alene med at have mange tanker om, hvordan man skal fortælle om sin seksualitet og jeg bliver nysgerrig på, om du mon kender andre homoseksuelle? Måske de kunne guide dig lidt i at fortælle det til nogen, som man ikke forventer vil tage det rigtig pænt. Eller måske blot fortælle om deres egne erfaringer. Jeg er lidt nysgerrig på, om du allerede har fortalt din mor om din seksualitet? Og hvordan gjorde du det? Og hvordan tog hun mon imod det? Eller er der måske andre du allerede har fortalt det til, som du kan bruge erfaringer fra?
Jeg tænker sådan på, hvorfor mon din far har de holdninger overfor homoseksuelle som han har? Måske du kunne tale med ham om forskellige menneskers seksualiter helt generelt, for at åbne samtalen og måske lade ham 'udtømme' hans holdninger og forforståelser for homoseksuelle inden du bevæger dig ind på din egen seksualitet. Hvordan lyder det? Eller kunne du måske have et andet mennekse med til samtalen, som på forhånd ved hvad det er for en samtale I skal have, men som du er tryg ved og og som du ved, vil stå bag dig og være din støtte i samtalen? Det kunne måske også være en lidt anderledes ide at skrive ham et brev med dit budskab, som han får inden I skal ses ansigt til ansigt og han så på den måde måske kan vænne sig lidt til tanken inden i skal ses.
Jeg kender jo ikke din far eller jeres historie i detaljer, men jeg er faktisk ikke i tvivl om, at denne samtale - næsten ligemeget hvordan du vælger at gøre, tror jeg samtalen vil kræve mod og styke fra din side, så jeg synes bestemt at noget af det vigtige du måske skal huske på inden du fortæller ham om din seksualitet er at tænke samtalen igennem. Tænke samtalemåden igennem inden du kaster dig ud i det. Svære samtaler er altid gode at have planlagt og gennemtænkt inden man kaster sig ud i dem. Man kan ikke altid vide hvordan dem man taler med vil reagere, men jo bedre man er forberedt jo færre overraskelser vil der måske opstå undervejs og det kan virke betryggende.
I dag er det heldigvis mere accepteret at være ung homoseksuel, end det var i dine forældres generation. Men derfor er der stadig mennesker som har svært ved at acceptere dette, som du fx fortæller om din far. Jeg vil anbefale du går ind på www.sexlinien.dk og søger under homoseksuel eller lesbisk, her vil du kunne læse meget mere om emnet og måske også herinde finde nogle ideer til, hvordan du kan skrive til eller få fortalt din far om hvordan det er at være dig, for jeg kan godt forstå du gerne vil have han kender dig og accepterer præcis den du er.
Jeg ønsker dig al held og lykke med den svære samtale.
Kærlig hilsen Børnetelefonen
