Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Negative forældre

Hej.

Jeg har i det sidste stykke tid oplevet at både min mor og far er negative omkring mig. De snakker fx nedladende til mig, lytter ikke til hvad jeg har at sige eller generelt er ligeglade. Hver gang jeg prøver at snakke om noget vigtigt som fx skolen, lytter de ikke rigtigt og giver mig et svar, jeg ikke rigtigt kan bruge til noget eller ignorerer mig.

Min mor kigger bare videre på sin iPad, og min far siger, at jeg skal gå. Har før oplevet at hvis jeg ikke går, så “får min mor hovedpine” eller bliver sur/stresset. Når dette sker, kan jeg godt føle, at de ikke rigtigt gider mig, da det er meget sjældent, at de faktisk lytter. Der er også nogle gange, hvor de fortolker, det jeg siger, på en helt forskruet måde og ender med at blive fornærmet.

Jeg har også oplevet før, at de behandler min tvillingebror anderledes. De er mere positive omkring ham, og han formår altid at sætte et smil på deres læber. Ikke nok med det så er de altid mere åbne overfor, hvad han har at sige.

Det skal lige siges, at mine forældre aldrig skændes, og at det i princippet kun er mig, de er sådan overfor. Jeg ved, at de elsker mig og er stolte af mig. Men nogle gange virker det bare som om, at jeg er familiens sorte får. Derudover smitter deres humør også af på mig, og jeg bliver selv ret negativ.

Derfor tænkte jeg, at jeg ville give det et forsøg at skrive herinde. Hvordan kan jeg få dem til at lytte til mig uden, at de bliver sure? og hvordan kan jeg selv påvirke deres humør, så de bliver gladere?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt at du har haft mod på at skrive ind til os. Det lyder bestemt ikke rart, at man bliver overset på den måde, af sine forældre. Nogle gange kan voksne være i en stresset periode. Det kan fx være pga arbejde eller andet. Så kan de blive kort for hovedet når de taler og ikke altid være helt så opmærksomme, som man gerne vil have, at de skal være. De prøver ikke at inddrage børnene, for at beskytte dem, men det kan godt ende med den modsatte effekt. Det er ikke fordi, det er en god grund til at opføre sig som de gør overfor dig. Men det kan måske hjælpe dig med at forstå begge sider, lidt bedre. Men det forklarer selvfølgelig ikke, hvorfor de tilsyneladende taler bedre med din bror. Jeg ved at mange andre unge har haft succes med at bede deres forældre om noget taletid. Altså at man beder dem om et lille “møde”, hvor man ved, at de har tid til at sætte sig ned for at lytte og tale. På den måde sikrer man sig, at man har deres opmærksomhed. Hvis det er det er svært for dig at få sagt det hele, så kan du prøve at skrive tingene ned i et brev først. På den måde sikrer du dig, at du får sagt alt det du gerne vil sige. Måske kunne du nævne ligeud for dine forældre, at det lyder som om, at det er nemmere for dem at tale med din bror. Understreg, at du ikke er misundelig – men at du synes, at det er godt! Og at du ville ønske, at også du ligesom din bror kunne tale let med dem og få deres positive opmærksomhed. Måske vil det også virke, hvis du giver udtryk for, at du savner at have flere gode samtaler med dem (modsat en mere anklagende tone). Vi har lavet en skabelon til hvordan man skriver et brev og den kan du finde på dette link: https://bornetelefonen.dk/skriv/. Såfremt du har brug at tale mere med os, er du også meget velkommen til logge på vores chat her på hjemmesiden og chatte med en af vores rådgivere eller ringe til BørneTelefonen på 116 111. De kærlig hilsen Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat