Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mor ramt af stress

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Åh, hvor kan jeg godt forstå, at du har brug for hjælp. For det er, som du oplever, ikke spor rart at være en del af sine forældres smerte.

Det er flot, at du har forsøgt at fortælle din mor, du ikke altid vil høre om hendes smerte. Det er en måde, du kan passe på dig selv, og det skal du holde fast i. Tit skal man sige tingene 2 og 3 gange til sine forældre, før de helt forstår, så jeg tænker, om du ikke en gang til kan fortælle din mor, hvad det gør ved dig, når du skal høre om hendes smerte.

Måske kunne det også være en hjælp for dig og mor, at I fandt noget at gøre sammen, så det hele ikke kun går op i mors stress. Jeg ved godt, at stress er hårdt, og at man har brug for meget ro, men I kunne måske på de gode dage lave en aftale om, at I skal lave noget sammen. Det kunne være at spille et spil sammen, lave mad sammen, gå i svømmehal, eller måske bare gå en tur.

Det er din mor og far, der skal passe på dig og sørge for, at du har det godt derhjemme - også selvom de begge har det hårdt lige nu. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at de får at vide, hvad det gør ved dig, at din mors smerte fylder så meget, så de kan tage hensyn til dig også.

Hvis det er for svært for dig at snakke med din mor og far om det, kender du så en voksen, som sammen med dig kan snakke med din mor og far? Det kunne være en lærer på skolen, en anden i familien, en venindes mor eller en helt anden. Du kan bruge dit brev og svaret her til at snakke ud fra.

Du kan også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne, som er vant til at snakke med unge som dig.

Ønsker dig det bedste fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat