Brev

Mor og skole

Hej,

jeg er en pige på 17 år som går i gymnasiet mod min vilje. Min mor mener det bare er noget man skal, men jeg hader skolen! Jeg afslutter 2.g nu, men det er med lorte karaktere, og jeg har sagt flere gange at jeg ikke vil det, og hun skal ikke bestemme hvad jeg skal og ikke skal!

Jeg har aldrig haft den der seriøse tanke om at begå selvmord, men i dag der kom den? Og jeg var overhovedet ikke bange for hvad der ville ske? Det skræmmer mig lidt … Jeg har mange gode venner, men jeg synes det er lidt plat at skulle snakke med dem om sådan nogen ting her for sådan en person er jeg slet ikke!

Når jeg kommer hjem med et 02 trækker jeg bare på skuldrende fordi jeg er ligeglad! Min mor ser altid så skuffende ud, eller så kan hun endda finde på at grine af det? Jeg fatter ikke hvad jeg laver her, og hvorfor jeg adlyder min mor. Jeg pjækker konstant, og jeg er skide ligeglad med ALT! Jeg magter ingenting mere, overhovedet! Synes alle bliver skuffede over mig, og min studievejleder der sender mig til psykolog og jeg ved ikke hvad …. JEG ER IKKE SYG! der er da mange der ikke gider skolen, er der ikke?

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre …. Ved det gælder min fremtid, men det sætter alt for høje krav til den jeg er. Jeg er ingen stræber, og jeg har ingen ide om at læse videre på nogen uddannelse! Jeg vil intet mere. Ved jeg lyder opgivende, og det er jeg også. Jeg er fortabt i mine egne øjne ….

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 17 år

Tusind tak for dit brev... hvor er det godt, du skriver ind til BørneBrevkassen, og hvor er du god til at beskrive din situation.

Det kan være en stor udfordring at gå i gymnasiet, og jeg kan se, at det er hårdt for dig... Måske især fordi du faktisk ikke gider gå på gymnasiet! Du skriver, at din studievejleder har sendt dig til psykolog... Men måske han/hun i stedet kunne hjælpe dig med at finde frem til andre muligheder end gymnasiet, som du kunne præsentere for din mor..? For jeg tænker, det er hende, der skal overtales, hvis du skal noget andet?

Du har ret i, at der er mange, som ikke gider skolen, og at man ikke nødvendigvis skal til psykolog, fordi man er skoletræt. Men faktisk kan man ofte have nytte af samtaler med en psykolog, hvis ens livssituation er meget anderledes, end man ville ønske sig.. Måske kunne du prøve at fortælle din psykolog om de her ting, og se om ikke han eller hun kunne være dig til hjælp. Det kunne jo fx være, at du kunne alliere dig med psykologen, så vedkommende kunne snakke med din mor om, at det er hårdt for dig, at du skal gå i gymnasiet..?

Jeg tænker i hvert fald, at gymnasiet ikke nødvendigvis er for alle, og jeg håber og tror, at du sammen med din studievejleder eller en anden uddannelsesvejleder vil kunne frem til muligheder, der vil passe bedre til dig? Hvis du ikke er glad for studievejlederen efter at være blevet sendt til psykolog kan du måske finde frem til et andet sted, hvor de vejleder unge omkring uddannelsesmuligheder. De fleste større byer har centre, hvor du kan få information omkring uddannelser og få hjælp til at finde frem til den rette mulighed for dig. Måske kan du også lede lidt på nettet?

Jeg ved ikke, om det er en mulighed, men du kunne måske prøve at tale med din mor om det igen og måske spørge hende, om hun ikke vil hjælpe dig med at lede efter andre muligheder, så I sammen kan undersøge, hvilke muligheder der er, og du måske lettere vil kunne få din mor til at forstå, at gymnasiet ikke er noget for dig...

... Endelig tænker jeg også, at der må være en grund til, at din mor mener, at gymnasiet bare er noget, man skal. Har hun selv gået gymnasiet? Hvorfor tænker hun, man skal det? Måske kunne det bevirke at din mor også ville lytte til dig, hvis du viste hende at du også lyttede til hende?

Jeg sidder egentlig og tænker, at mit svar måske er blevet lidt rodet, men jeg håber, at du et sted i mine tanker, kan finde den hjælp, der er den rigtige for dig... Der er jo flere veje, du kan vælge at gå... Men under alle omstændigheder tænker jeg, det er rigtig vigtigt, at du får fortalt nogen, det du fortæller i brevet til os... og måske psykologen kan bruges til det, hvis du ikke kan komme i tanke om andre?

Endelig er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller logge på UngeChatten og søge hjælp hos vores dygtige rådgivere.

Venlig hilsen BørneBrevkassen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat