Brev

Mor og skole

Hej,

jeg er en pige på 17 år som går i gymnasiet mod min vilje. Min mor mener det bare er noget man skal, men jeg hader skolen! Jeg afslutter 2.g nu, men det er med lorte karaktere, og jeg har sagt flere gange at jeg ikke vil det, og hun skal ikke bestemme hvad jeg skal og ikke skal!

Jeg har aldrig haft den der seriøse tanke om at begå selvmord, men i dag der kom den? Og jeg var overhovedet ikke bange for hvad der ville ske? Det skræmmer mig lidt … Jeg har mange gode venner, men jeg synes det er lidt plat at skulle snakke med dem om sådan nogen ting her for sådan en person er jeg slet ikke!

Når jeg kommer hjem med et 02 trækker jeg bare på skuldrende fordi jeg er ligeglad! Min mor ser altid så skuffende ud, eller så kan hun endda finde på at grine af det? Jeg fatter ikke hvad jeg laver her, og hvorfor jeg adlyder min mor. Jeg pjækker konstant, og jeg er skide ligeglad med ALT! Jeg magter ingenting mere, overhovedet! Synes alle bliver skuffede over mig, og min studievejleder der sender mig til psykolog og jeg ved ikke hvad …. JEG ER IKKE SYG! der er da mange der ikke gider skolen, er der ikke?

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre …. Ved det gælder min fremtid, men det sætter alt for høje krav til den jeg er. Jeg er ingen stræber, og jeg har ingen ide om at læse videre på nogen uddannelse! Jeg vil intet mere. Ved jeg lyder opgivende, og det er jeg også. Jeg er fortabt i mine egne øjne ….

Pige, 17 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 17 år

Tusind tak for dit brev... hvor er det godt, du skriver ind til BørneBrevkassen, og hvor er du god til at beskrive din situation.

Det kan være en stor udfordring at gå i gymnasiet, og jeg kan se, at det er hårdt for dig... Måske især fordi du faktisk ikke gider gå på gymnasiet! Du skriver, at din studievejleder har sendt dig til psykolog... Men måske han/hun i stedet kunne hjælpe dig med at finde frem til andre muligheder end gymnasiet, som du kunne præsentere for din mor..? For jeg tænker, det er hende, der skal overtales, hvis du skal noget andet?

Du har ret i, at der er mange, som ikke gider skolen, og at man ikke nødvendigvis skal til psykolog, fordi man er skoletræt. Men faktisk kan man ofte have nytte af samtaler med en psykolog, hvis ens livssituation er meget anderledes, end man ville ønske sig.. Måske kunne du prøve at fortælle din psykolog om de her ting, og se om ikke han eller hun kunne være dig til hjælp. Det kunne jo fx være, at du kunne alliere dig med psykologen, så vedkommende kunne snakke med din mor om, at det er hårdt for dig, at du skal gå i gymnasiet..?

Jeg tænker i hvert fald, at gymnasiet ikke nødvendigvis er for alle, og jeg håber og tror, at du sammen med din studievejleder eller en anden uddannelsesvejleder vil kunne frem til muligheder, der vil passe bedre til dig? Hvis du ikke er glad for studievejlederen efter at være blevet sendt til psykolog kan du måske finde frem til et andet sted, hvor de vejleder unge omkring uddannelsesmuligheder. De fleste større byer har centre, hvor du kan få information omkring uddannelser og få hjælp til at finde frem til den rette mulighed for dig. Måske kan du også lede lidt på nettet?

Jeg ved ikke, om det er en mulighed, men du kunne måske prøve at tale med din mor om det igen og måske spørge hende, om hun ikke vil hjælpe dig med at lede efter andre muligheder, så I sammen kan undersøge, hvilke muligheder der er, og du måske lettere vil kunne få din mor til at forstå, at gymnasiet ikke er noget for dig...

... Endelig tænker jeg også, at der må være en grund til, at din mor mener, at gymnasiet bare er noget, man skal. Har hun selv gået gymnasiet? Hvorfor tænker hun, man skal det? Måske kunne det bevirke at din mor også ville lytte til dig, hvis du viste hende at du også lyttede til hende?

Jeg sidder egentlig og tænker, at mit svar måske er blevet lidt rodet, men jeg håber, at du et sted i mine tanker, kan finde den hjælp, der er den rigtige for dig... Der er jo flere veje, du kan vælge at gå... Men under alle omstændigheder tænker jeg, det er rigtig vigtigt, at du får fortalt nogen, det du fortæller i brevet til os... og måske psykologen kan bruges til det, hvis du ikke kan komme i tanke om andre?

Endelig er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller logge på UngeChatten og søge hjælp hos vores dygtige rådgivere.

Venlig hilsen BørneBrevkassen

Hidden
Brev
Din mening
Du er helt anonym, når du svarer.
Kunne du bruge svaret?*
- Ja
- Nej
Hvorfor læste du brevet?*
- Det er mig, der har indsendt brevet
- Jeg havde brug for hjælp til noget lignende
- Jeg læste bare med
- Ved ikke
- Andet
Skriv gerne mere om, hvorfor du læste brevet.
Kunne du bruge BørneTelefonens svar til noget i dit eget liv?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Står du selv i en situation, der minder om den i brevet?*
- Ja, min situation minder meget om den i brevet
- Ja, min situation minder lidt om den i brevet
- Nej, min situation minder ikke om den i brevet
- Ved ikke
Synes du, det var et godt svar?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Køn
- Pige
- Dreng
- Andet
- Jeg vil ikke svare
Alder
Har du gode råd til, hvordan brevkassen kan blive bedre?
Name
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Værste Datter

Savner DK

Flere breve om Familie

Hvordan har du det i din familie?

Trin 1 af 5

20%

Derhjemme er der plads til, at jeg kan sige min mening

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Hvor er det dejligt.

Alle børn og unge har ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Selvom de voksne ikke er enige i dig, så skal de lytte til dig. Har de svært ved det, så kan din familie få hjælp.

Vil du høre mere om, hvordan din familie kan få hjælp, kan du ringe til BørneTelefonen på nummeret 116 111

Dine forældre kan godt bestemme over dig, hvis de handler om at passe på dig. Men alle børn og unge har ret til at blive hørt og taget alvorligt. Hvis de voksne har svært ved det, kan din familie få hjælp.

Vil du høre mere om, hvordan din familie kan få hjælp, kan du ringe til BørneTelefonen på nummeret 116 111

Hvor er det dejligt.

Dine forældre har ansvar for at passe på dig. Det betyder også, at de kan træffe beslutninger, du måske ikke altid er enig i. Men du har altid ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Hvis jeg bliver uvenner med min familie, bliver vi hurtigt gode venner igen

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Hvor er det godt.

Det er vigtigt at kunne tale sammen, og ikke være uvenner i lang tid.

Det er forskelligt, hvordan man bliver gode venner igen. Nogen har brug for meget tid, og nogen har brug for lidt tid.

Det er vigtigt, at du kan være dig selv, og fortælle hvordan du har det. Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til os på nummeret 116 111.

Det er forskelligt, hvordan man bliver gode venner igen. Nogen har brug for meget tid, og nogen har brug for lidt tid.

Det er vigtigt, at du kan være dig selv, og fortælle hvordan du har det. Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til os på nummeret 116 111.

Hvor er det godt.

Det er vigtigt at kunne tale sammen, og ikke være uvenner i lang tid.

Jeg er uvenner med min familie

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Det lyder ikke så rart.

Dine forældre skal give dig et trygt hjem. Det betyder, at de skal sørge for, du føler dig godt tilpas. Både når du er sammen med dine forældre og dine søskende.

Det lyder rigtig rart. Det er vigtigt, at du har det godt derhjemme.

Det lyder ikke så rart.

Dine forældre skal give dig et trygt hjem. Det betyder, at de skal sørge for, du føler dig godt tilpas. Både når du er sammen med dine forældre og dine søskende.

Mine forældre vil bestemme over mig

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Forældre må gerne bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Det kan fx være hvornår, du skal i seng om aftenen.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er okay, kan du spørge BørneTelefonen.

Alle forældre har pligt til at passe på deres børn. Det betyder, at de kan bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Fx hvor I bor henne.

Hvis dine forældre ikke passer på dig, har du ret til hjælp. Det vil vi gerne tale med dig om på BørneTelefonen.

Alle forældre har pligt til at passe på deres børn. Det betyder, at de kan bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Fx hvor du går i skole.

Hvis dine forældre ikke passer på dig, har du ret til hjælp. Det vil vi gerne tale med dig om på BørneTelefonen.

Forældre må gerne bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Det kan fx være hvornår, du skal i seng om aftenen.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er okay, kan du spørge BørneTelefonen.

Jeg føler, jeg kan være mig selv i min familie

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Alle børn og unge har ret til at mærke omsorg, tryghed og respekt.

Du kan altid kontakte BørneTelefonen. Så kan vi tale med dig om, hvordan du kan få det bedre i familien.

Hvor dejligt.

Alle børn og unge har ret til at føle sig accepterede og behandlet med respekt.

Alle børn og unge har ret til at mærke omsorg, tryghed og respekt.

Du kan altid kontakte BørneTelefonen. Så kan vi tale med dig om, hvordan du kan få det bedre i familien.

Det er vigtigt at føle, man kan være sig selv.

Der skal også være plads til at være forskellige. Dine forældre skal altid behandle dig med respekt. Gør de ikke det, har du ret til hjælp fra BørneTelefonen.