Mor og skole
Hej,
jeg er en pige på 17 år som går i gymnasiet mod min vilje. Min mor mener det bare er noget man skal, men jeg hader skolen! Jeg afslutter 2.g nu, men det er med lorte karaktere, og jeg har sagt flere gange at jeg ikke vil det, og hun skal ikke bestemme hvad jeg skal og ikke skal!
Jeg har aldrig haft den der seriøse tanke om at begå selvmord, men i dag der kom den? Og jeg var overhovedet ikke bange for hvad der ville ske? Det skræmmer mig lidt … Jeg har mange gode venner, men jeg synes det er lidt plat at skulle snakke med dem om sådan nogen ting her for sådan en person er jeg slet ikke!
Når jeg kommer hjem med et 02 trækker jeg bare på skuldrende fordi jeg er ligeglad! Min mor ser altid så skuffende ud, eller så kan hun endda finde på at grine af det? Jeg fatter ikke hvad jeg laver her, og hvorfor jeg adlyder min mor. Jeg pjækker konstant, og jeg er skide ligeglad med ALT! Jeg magter ingenting mere, overhovedet! Synes alle bliver skuffede over mig, og min studievejleder der sender mig til psykolog og jeg ved ikke hvad …. JEG ER IKKE SYG! der er da mange der ikke gider skolen, er der ikke?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre …. Ved det gælder min fremtid, men det sætter alt for høje krav til den jeg er. Jeg er ingen stræber, og jeg har ingen ide om at læse videre på nogen uddannelse! Jeg vil intet mere. Ved jeg lyder opgivende, og det er jeg også. Jeg er fortabt i mine egne øjne ….
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.