Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mor og skændes

hej børne telefon

jeg er rigtig ked af det fordi mine forælder skændes hele tiden og nogen gange slår min mor min far også slår min far min mor det er ikke vild hård men stadig så det gør ond selv på en vorksen mand eller dame

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jeg er bange for at de bliver skildt og jeg har meget hjem ve så jeg kan ikke sove ude. håber i kan hjælpe mig!?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år, tak for dit brev "Far og mor skændes"!

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når dine forældre skændes og slår på hinanden! Det er ikke rart for dig at opleve og jeg tror det vil være det bedste for jer allesammen, hvis far og mor kunne få noget hjælp til at finde ud af, hvordan de kan være uenige uden at det bliver så voldsomt...
 
Jeg kan godt forstå, du kommer til at få mange tanker om, hvad der måske vil ske, og om de måske skal skilles, når de slår på hinanden. Jeg tror, at din hjemve måske hænger sammen med, at du er bekymret for, hvad der kan ske, når du ikke er hjemme, og derfor føler du dig mere tryg, når du kan følge med i, hvad der foregår mellem dine forældre. Er det mon også sådan, du selv har tænkt..?

Det kan måske være svært for dig at sige til dine forældre, at du er ked af, at de skændes og slår på hinanden og at du er bange for, at de skal skilles?

Hvis det er sådan, er der så  en voksen, måske en fra din familie, som du har tillid til, som du kan snakke med om, hvordan du har det og som måske kan tale med dine forældre om det?

Hvis du ikke kender sådan en voksen, tror jeg det ville være en god hjælp for dig at ringe anonymt til BørneTelefonen for at få en snak med en rådgiver om, hvad du kan gøre i forhold til dine forældre. Det er sådan, at kommunen skal tilbyde at hjælpe familier, hvis der er børn, som ikke trives; så jeg tænker, at din mor og far vil kunne få hjælp til at løse deres problemer, hvis de bad om hjælp. - Eller hvis nogen gjorde det for dem...

Måske kunne du snakke med rådgiveren på BørneTelefonen, om det ville være en ide for dig, at søge hjælp til familien ved kommunen? Hvis du beslutter dig for, at du gerne vil det- kan du her fra Børns Vilkår få en børnebisidder til at gå med dig, så du ikke skal klare det på egen hånd. Men alt det kan rådgiveren fortælle dig mere om, hvis du har brug for det.

Mange hilsner BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat